Ager-galtetand
Stachys arvensis
Ager-galtetand er en enårig, 5-40 cm høj plante i læbeblomst-familien. Den har spinkle, opstigende med fra grunden grenede stængler. Bladene er æg- eller hjerteformede med rundtakket rand og but spids. Kronen er blegrød og 6-9 mm lang.
I Danmark er arten almindelig på agerjord, ved vejkanter og bebyggelse, i grusgrave og på strandoverdrev. Den blomstrer i juli til september.







