Almindelig kvik

Elymus repens

Almindelig kvik er et 25-125 cm højt græs, der vokser på strandenge, vejkanter, kulturjord og i klitter. Almindelig Kvik er et velkendt ukrudt. Jordstænglerne kan vokse 60 cm eller mere ud fra den oprindelige plante, og de kan findes ned i 20 cm dybde. Fra hvert led af jordstænglen kan der dannes en ny plante.

Almindelig kvik er et flerårigt græs. Vækstformen er først tuedannende, men den bliver snart fladedækkende. De bladbærende stængler er lyst grågrønne og hule med tydelige knæ. Bladene er linjeformede og spdse med skarpt takket (skærende!) rand. Oversiden er ru og mere eller mindre behåret. Farven er grøn, grågrøn eller blågrøn på begge sider. De blomsterbærende stængler bærer toradede, siddende småaks, som bærer de gule støvdragere frit fremme. Frøene er nødder, der modner godt og spirer særdeles villigt.

Rodnettet består af leddelte, hvide jordstængler og trådagtige finrødder. Jordstænglerne kan vokse 60 cm eller mere ud fra den oprindelige plante, og de kan findes ned i 20 cm dybde. Fra hvert led af jordstænglen kan der dannes en ny plante.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 0,20 m (100 x 20 cm/år), heri ikke medregnet spredning via rodskud.

Plantebeskyttelsesmidler