Grøn skærmaks
Setaria viridis
Kendetegn: Bladlejet er sammenrullet. Bladene er brede og flade. Bladtænder mangler. Skedehinden er opløst i en hårkrans.
Voksen plante: Grøn Skærmaks bliver 15-40 cm høj og har ofte talrige korte, duskbærende skud ved grunden. Den største udvikling opnår planten kun i meget varme somre. Småaksene er placeret i tætte cylinderformede duske med udragende børster mellem småaksene. Frøproduktion: Op til ca. 5.000 frø pr. plante.
Frø: Ægformet omkreds. Hvælvet rygside og plan til svagt hvælvet bugside uden bugstilk og -fure. Dæk- og forblad bruskagtige, stive og fastlåsede. Overfladen finnubret med regelmæssigt vævemønster, undtagen på forbladets 2 smalle blanke sidekanter. Farven varierende, dog oftest mørkspættet. Tusindkornsvægt ca. 0,9 g.
Formering og spredning: Udelukkende ved hjælp af frø.
Livsvarighed: Sommer-enårig.
Betydning: Grøn Skærmaks er en relativt ny ukrudtsplante, som indtil videre kun optræder lokalt i bederoer og ensidigt dyrket majs. Da arten er skyggefølsom og varmekrævende med hensyn til fremspiring (sent fremspirende) og øvrige vækst og udvikling, forventes den at kunne blive et problem i åbne rækkeafgrøder.












Plantebeskyttelsesmidler
- Nielsen
- Nielsen