Mose-bunke

Deschampsia cespitosa

Mose-Bunke er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.

Mose-Bunke er en vintergrøn flerårig urt med tueformet vækst. Bladene er linjeformede og flade eller rendeformede med tydelig køl og meget skarpe kanter. Oversiden er ru og stribet i modlys. Farven er klart grøn på begge sider. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man finder de ufuldkomne blomster samlet i småaks, som sidder i en stor, åben top. Stakken er kun svagt udragende, og dækbladet er lige afskåret.

Rodnettet danner en tæt, filtret masse af trævlerødder. Planten breder sig kun ganske langsomt ved deling fra tuen, men til gengæld så meget desto hurtigere ved hjælp af frø.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 (25 x 25 cm/år). De blomsterbærende stængler er dog væsentligt højere (op til 1,50 m). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Plantebeskyttelsesmidler