Goldfodsyge

Hvede angribes stærkest, dernæst rug og vinterbyg. Ved store angreb kan ses udbyttetab på 30 % eller mere. Angreb er størst på de lettere jorder. Angreb ses hen på sommeren som pletter af nødmodne planter, fordi rødderne dør. De døde rødder er sorte. Plantebestanden er tynd, væksten er lav, og aksene er hvide og opretstående. Goldfodsygesvampen er en typisk sædskiftesygdom. Et sædskifte med bare én ikke-modtagelig afgrøde nedbringer smitten betydeligt. I dag er det også muligt at bruge udsæd bejdset med et middel, der hæmmer goldfodsygen.
Mykologi
I jorden dannes længdehyfer (4-7 µm i diameter), der udsender en pude (9-15 µm), som fæstner på rødderne og angriber disse. Perithecier dannes kun under fugtige forhold ved modningstidspunktet. Perithecierne bryder gennem bladskederne. De er sorte og 0,2-0,4 mm i diameter. I peritheciet dannes asci (10-15 x 80-130 µm) med 8 ascosporer i hver. Ascosporerne er 3-4 x 70-100 µm og med 3-7 skillevægge. De har en tydelig ring i toppen, 2-3 µm i diameter. Systematik: Ascomycotina, Pyrenomycetes, Sphaeriales, Diaporthaceae.
Symptomer
I områder af marken ses hen på sommeren pletter af nødmodne planter. Plantebestanden er tynd, væksten er lav, og aksene er opretstående. Der dannes hvidaks. Sekundært kommer der angreb af sortskimmelsvampe i akset. I starten nødmodner kun enkelte planter. Smitte kan forekomme allerede om efteråret, hvor angrebne planter får slappe eller lyse blade. På rødder og rodhals af nødmodne planter ses i starten små mørkebrune læsioner. Efterhånden bliver hele roden sortfarvet. Fra rodhalsen kan angrebet brede sig til stråbasis. Planten forsøger pga. angrebet at danne nye rødder. Ved kraftige angreb er planten let at trække op af jorden. Vand- og næringstransporten hæmmes af den sorte belægning på rødderne med nødmodning som resultat. Forvekslinger: På afstand kan symptomerne forveksles med tørkeskader.
Angrebstidspunkt
Smitten kan ske fra efteråret, men symptomer på de overjordiske dele ses oftest først fra juni-juli, når nytilvæksten af rødder ophører.
Biologi
Goldfodsygesvampen er en typisk sædskiftesygdom, som overlever i jorden på angrebne rod- og stubrester. Svampen kan overleve i jorden i 1-2 år. Myceliet vokser ind i de unge planterødder og ødelægger dem. Infektion sker gennem hele vækstperioden. Smitten spredes kun over korte afstande via transport af inficeret plantemateriale. Klimakrav: Betydningen af goldfodsyge øges ved et varmt og fugtigt efterår, en mild og regnfuld vinter med en våd forsommer efterfulgt af tørke fra sidst i juni og juli.