Amistar

Producent
SYNGENTA
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2024-12-31
CVR-nummer
1-172
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, kartofler, kepaløg, skalotteløg, hvidløg, forårsløg, purløg, porrer, gulerod, persillerod, pastinak, broccoli, hvidkål, rødkål, savojkål, rosenkål, blomkål, bladkål, blegselleri, knoldselleri (incl. selleriblade), salat, rucola, persille, jordbær, sukkerroer, rødbeder, maj- og kålroer, ærter, raps og frøgræs.
Behandlingsfrister og restriktioner
Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.) for at beskytte organismer der lever i vand (SPe3).

Virkemåde og virkningsspektrum
Azoxystrobin virker systemisk i planten og har desuden en bladgennemtrængende (translaminar) effekt. Midlet har primært en forebyggende effekt, men også en antisporulerende effekt på visse svampesygdomme. Amistar bekæmper svampesygdomme mest effektivt inden svampen etablerer sig på planten, derfor skal midlet udbringes så snart de første sygdomstegn kan ses eller ved risiko for forestående angreb. Afgrøden vil være beskyttet mod svampeangreb i 2-4 uger afhængig af vækststadie, væksthastighed, sygdomsangreb og dosering. Amistar er yderst skånsom overfor afgrøden, hvilket sammen med god sygdomsbekæmpelse, god langtidseffekt og vedligeholdelse af planternes grønne bladareal, giver høje udbytter af god kvalitet.

Resistens
Amistar tilhører strobilurinerne (FRAC gruppe 11), hvis virkemåde er forskellig fra andre svampemiddelgrupper, og der er ingen kendt krydsresistens til fungicider med anden virkemekanisme. Der er i korn konstateret udbredt resistens af strobiluriner overfor følgende svampesygdomme: Meldug, hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Septoria nodorum) i hvede, samt spredt resistens overfor hvedebladplet i hvede samt meldug og bygbladplet i byg.

Resistens forbyggelse
Effektiv sygdomsbekæmpelse er et kritisk parameter for at undgå opbygning af resistens. Derfor anbefales det, at Amistar anvendes i tankblanding (hvor der findes egnet blandingspartner) eller som en del af et sprøjteprogram med andre effektive midler med en anden virkningsmekanisme. For at undgå udvikling af resistens må der ikke foretages mere end 2 behandlinger med Amistar eller andre strobilurin-holdige produkter.
Bemærk: For at opnå god effekt mod meldug, hvedegråplet (Septoria tritici), hvedebladplet i hvede og bygbladplet i byg kræves at Amistar® blandes med et effektivt middel. For at undgå udbredning af resistens, og for at sikre bedst mulig effekt, er det vigtigt at følge de angivne retningslinier for anvendelse af strobiluriner i korn. 1. Anvend maksimalt to sprøjtninger med Amistar eller andre strobilurinholdige produkter pr. sæson. I byg bør dog kun sprøjtes 1 gang pr. sæson. 2. Anvend Amistar forebyggende eller så tidligt som muligt i infektionsforløbet. 3. Bland Amistar med bredspektrede midler (triazoler i alle kornarter eller Kayak i byg), der har en anden virkningsmekanisme og er effektive mod de relevante sygdomme. 4. Anvend doseringer, både af Amistar og blandingspartner, der giver en effektiv bekæmpelse.

Afgrøder, dosering og sprøjtetidspunkt
Optimalt sprøjtetidspunkt: Der sprøjtes ved begyndende angreb eller ved varsling. Laveste dosering bruges ved svage angreb.

Sprøjteteknik, rengøring m.m.

Sprøjteteknik
En god og ensartet dækning af afgrøden er en forudsætning for god effekt. Amistar skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. Vask den tomme dunk omhyggeligt på det integrerede skylleudstyr.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Vandmængde
Landbrugsafgrøder undtagen sukkerroer: 150-300 l/ha. Grønsager, jordbær og sukkerroer: 300 l/ha. Anvend medium dråbestørrelse for bedste effekt.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Amistar i fyldestationen.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. Læs i øvrigt Bek. nr. 1598 af 18.12.2014: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Optimale virkningsforhold
Svampeudvikling: Amistar skal anvendes forebyggende eller tidligt i sygdomsforløbet, mens symptomerne på angreb er svage.
Afgrøden: I god vækst og ikke hæmmet af tørke eller tidligere sprøjtninger. Langtidseffekten afhænger udover af doseringsstørrelsen og sygdomstrykket også af afgrødens udvikling. Tidlige sprøjtninger har kortere langtidsvirkning end senere sprøjtninger, da planterne på det tidlige stadie vokser stærkt og udvikler nye blade.
Regnfasthed: Amistar er regnfast efter 1 time. Temperatur: Amistar kan anvendes, når dagtemperaturen er over 8-10 grader. Virkningen af produktet er i øvrigt ikke særlig temperatur afhængig.
Advarsel: Amistar har i forsøg og ved praktisk anvendelse i udlandet vist sig at være særdeles skadelig overfor visse æblesorter. Derfor tilrådes der stor forsigtighed ved sprøjtning op til æbleplantager, haver, hegn med æbletræer mv., således at afdrift undgås. Brug gerne “low drift” dyser.
Nytteorganismer: Amistar er ikke skadelig for en lang række nyttedyr, herunder Staphylinidae (rovbiller), Carabidae (jordbiller), Aranae (edderkopper), Aphidius (snyltehvepse), Coccinillidae (mariehøns), Syrphidae (svirrefluer), Chryspidae (netvinger), rovmider og honningbier.

Tankblanding
Amistar er blandbar med Kayak, Shirlan, Topik, Moddus, Karate, Pirimor og alle vigtige svampemidler, insektmidler, ukrudtsmidler og vækstreguleringsmidler i korn, samt mikronæringsstoffer af god kvalitet. Kontroller altid blandingspartnernes anbefalinger vedr. tankmix og deres anvendelsesbegrænsninger.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Der må sås/plantes efterfølgende afgrøder og rotationsafgrøder efter et rotationsinterval på 30 dage.

 

Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede0.6 - 1 l31 - 7135
Vårhvede0.6 - 1 l31 - 7135
Vinterbyg0.6 - 1 l30 - 6542
Vintertriticale0.6 - 1 l37 - 7135
Vårtriticale0.6 - 1 l37 - 7135
Vinterrug0.6 - 1 l37 - 6542
Vårhavre0.6 - 1 l30 - 6542
Vinterhavre0.6 - 1 l30 - 6542
Ærter1 l60 - 6935
Vinterraps1 l65 - 7528
Vårraps1 l65 - 7528
Kartofler0.25 - 0.5 l71 - 897
Sukkerrør1 l37 - 3940
Løg1 l15 - 4514
Purløg1 l15 - 457
Porrer1 l12 - 4742
Gulerødder1 l11 - 4910
Pastinak1 l11 - 4910
Kål1 l41 - 4914
Salat1 l13 - 3914
Rucola1 l13 - 3914
Persille1 l13 - 3914
Rødbeder1 l37 - 3940
Majroer1 l37 - 3940
Kålrabier1 l37 - 3940
Frøgræs0.5 - 1 l32 - 5528
Knoldselleri1 l11 - 4910
Vårbyg0.6 - 1 l30 - 6542
Rødkål1 l41 - 4914
Rosenkål1 l41 - 4914
Blomkål1 l41 - 4914
Broccoli1 l41 - 4914
Grønkål1 l41 - 4914
Kinakål1 l41 - 4914
Selleri1 l11 - 4914
Jordbær1 l51 - 773