Mirador 250 SC

Producent
ADAMA
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
Nielsen
CVR-nummer
396-41
Aktive materialer
Links
Brugsanvisning

Behandlingsfrister og restriktioner
Følgende interval mellem sprøjtning og høst skal overholdes:
42 dage: Byg, rug, havre og porrer
40 dage: Sukkerroer, rødbeder, majroer og kålroer
35 dage: Hvede, triticale og ærter til modenhed
28 dage: Raps og frøgræs
21 dage: Korn til helsæd
14 dage: Friske ærter med og uden bælg, kepaløg, skalotteløg, hvidløg, hvidkål, rødkål, savojkål, rosenkål, broccoli, bladkål, blomkål, bladselleri, knoldselleri (inkl. selleriblade), salat, rucola og persille
10 dage: Gulerod, persillerod og pastinak
7 dage: Kartofler, forårsløg og purløg
3 dage: Jordbær
Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet, vandløb, søer m.v. for at beskytte organismer der lever i vand.

Godkendt anvendelsestidspunkt (BBCH)
Hvede 31-71, triticale 37-71, rug 37-65, byg og havre 30-65, korn til helsæd 37-45, frøgræs 32-55, ærter 60-69, raps 65-75, kartofler 71-89, kepaløg, skalotteløg, hvidløg, purløg, forårsløg 15-45, porre 12-47, rødkål, hvidkål, savojkål, rosenkål, blomkål, broccoli, bladkål 41-49, gulerødder, persillerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri 11-49, salat, rucola, persille 13-39, sukkerroer, rødbeder, majroer, kålroer 37-39, jordbær 51-77.

Optimale virkningsforhold
Svampeudvikling: Mirador 250 SC skal anvendes forebyggende eller tidligt i sygdomsforløbet, mens symptomerne på angreb er svage.
Afgrøden: I god vækst og ikke hæmmet af tørke eller tidligere sprøjtninger. Langtidseffekten afhænger udover af doseringsstørrelsen og sygdomstrykket også af afgrødens udvikling. Tidlige sprøjtninger har kortere langtidsvirkning end senere sprøjtninger, da planterne på det tidlige stadie vokser stærkt og udvikler nye blade.
Regnfasthed: Mirador 250 SC er regnfast efter 1 time.
Temperatur: Mirador 250 SC kan anvendes, når dagtemperaturen er over 8-10 grader. Virkningen af produktet er i øvrigt ikke særlig temperatur afhængig.
Advarsel:
Mirador 250 SC har i forsøg og ved praktisk anvendelse i udlandet vist sig at være særdeles skadelig overfor visse æblesorter. Derfor tilrådes der stor forsigtighed ved sprøjtning op til æbleplantager, haver, hegn med æbletræer mv., således at afdrift undgås. Brug gerne “low drift” dyser.
Nytteorganismer: Mirador 250 SC er ikke skadelig for en lang række nyttedyr, herunder Staphylinidae (rovbiller), Carabidae (jordbiller), Aranae (edderkopper), Aphidius (snyltehvepse), Coccinillidae (mariehøns), Syrphidae (svirrefluer), Chryspidae (netvinger), rovmider og honningbier.

Virkemåde og virkningsspektrum
Azoxystrobin virker systemisk i planten og har desuden en bladgennemtrængende (translaminar) effekt. Midlet har primært en forebyggende effekt, men også en antisporulerende effekt på visse svampesygdomme. Mirador 250 SC bekæmper svampesygdomme mest effektivt inden svampen etablerer sig på planten, derfor skal midlet udbringes så snart de første sygdomstegn kan ss eller ved risiko for forestående angreb. Afgrøden vil være beskyttet mod svampeangreb i 2-4 uger afhængig af vækststadie, væksthastighed, sygdomsangreb og dosering. Mirador 250 SC er yderst skånsom overfor afgrøden, hvilket sammen med god sygdomsbekæmpelse, god langtidseffekt og vedligeholdelse af planternes grønne bladareal, giver højt udbytte af god kvalitet.

Resistens:
Mirador 250 SC tilhører strobilurinerne, hvis virkemåde er forskellig fra andre svampemiddelgrupper, og der er ingen kendt krydsresistens til svampesygdomme, som måtte have udviklet reduceret følsomhed overfor svampemidler. Der er i korn konstateret udbredt resistens af strobiluriner overfor følgende svampesygdomme: Meldug og hvedegråplet (Septoria tritici) i hvede, samt spredt resistens overfor hvedebladplet i hvede samt meldug og bygbladpet i byg.

Resistens forbyggelse:
Effektiv sygdomsbekæmpelse er et kritisk parameter for at undgå opbygning af resistens.
Derfor anbefales det, at Mirador 250 SC anvendes i tankblanding (hvor der findes egnet blandingspartner) eller som en del af et sprøjteprogram med andre effektive midler med en anden virkningsmekanisme. For at undgå udvikling af resistens må der ikke foretages mere end 2 behandlinger med Mirador® 250 SC eller andre strobilurin-holdige produkter.

Bemærk: For at opnå god effekt mod meldug, hvedegråplet (Septoria tritici), hvedebladplet i hvede og bygbladplet i byg kræves at Mirador® 250 SC blandes med et effektivt middel. For at undgå udbredning af resistens, og for at sikre bedst mulig effekt, er det vigtigt at følge de angivne retningslinier for anvendelse af strobiluriner i korn.
1. Anvend maksimalt to sprøjtninger med Mirador 250 SC eller andre strobilurinholdige produkter pr. sæson. I byg bør dog kun sprøjtes 1 gang pr. sæson.
2. Anvend Mirador 250 SC forebyggende eller så tidligt som muligt i infektionsforløbet.
3. Bland Mirador 250 SC med bredspektrede midler (triazoler i alle kornarter eller Unix i byg), der har en anden virkningsmekanisme og er effektive mod de relevante sygdomme.
4. Anvend doseringer, både af Mirador 250 SC og blandingspartner, der giver en effektiv bekæmpelse.
Omsåning/efterfølgende afgrøder
Der må sås/plantes efterfølgende afgrøder og rotationsafgrøder efter et rotationsinterval på 30 dage.

Tankblanding
Mirador 250 SC er blandbar med Mavrik, Bumper, Maredo, Tilt, Zenit, Uni, Shirlan, Topik, Moddus, Karate, Pirimor og alle vigtige svampemidler, insektmidler, ukrudtsmidler og vækstreguleringsmidler i korn, samt mikronæringsstoffer af god kvalitet. Kontroller altid blandingspartnernes anbefalinger vedr. tankmix og deres anvendelsesbegrænsninger.
Sprøjteteknik, rengøring m.m.

Vandmængde
Landbrugsafgrøder undtagen sukkerroer: 150-300 l/ha.
Grønsager, jordbær og sukkerroer: 300 l/ha.

Rengøring af sprøjteudstyr
Rengør sprøjten grundigt udvendigt og indvendigt umiddelbart efter brug.
HUSK, at skyllevandet ikke må komme i kontakt med brønde, dræn eller kloakker. Findes der ikke en egnet vaskeplads med fast underlag, opsamling og afledning (til gyllebeholder) rengøres sprøjten bedst i marken.
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjte og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen.
En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til ind-vendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtevæske kan fortyndes og at der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet omsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsen vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler , jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1598 af 18 december 2014.

TANKSPULEDYSE MONTERET
Husk at tømme sprøjten helt mellem hver skylning/vask, aktivér alle haner/ ventiler, hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses.
1) Sprøjten tømmes helt for sprøjtevæske i marken.
2) Straks efter sprøjtning skylles sprøjten grundigt med rent vand - både indvendigt og udvendigt.
Tøm tanken ved at sprøjte skyllevandet ud gennem bom/dyser. Skyllevandet kan sprøjtes ud over den afgrøde, der lige er behandlet.
3) Fyld tanken med 10-15% af tankkapaciteten (100-150 l / 1000 l tank), tilsæt 0,5 l All Clear™
Extra pr. 100 l vand. Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem bom/dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøringen og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter, inden indholdet tømmes ud gennem bom/dyser. Vaskevandet kan sprøjtes ud over den afgrøde, der lige er behandlet.
HUSK: Det er altid bedre at skylle flere gange med en mindre mængde skyllevand, end få gange med en større mængde skyllevand.
4) Dyser og sier afmonteres og renses med samme vaskeblanding.
5) Skyl tanken grundigt i 5 min. med rent vand. Skyllevandet sprøjtes ud gennem bom/dyser.
Ved brug af tankspuledyse og rentvandstank klares punkt 2) også ude i marken. Hvis man har tilstrækkeligt rent vand, kan punkt 3) også startes i marken og omrøringen fortsættes, mens man kører hjem.

INGEN TANKSPULEDYSE MONTERET
I stedet for at anvende 10-15% af tankkapaciteten under punkt 3) (vaskningen), skal tanken fyldes helt.

Tom emballage
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501): Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tom emballage og rester kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

Opbevaring
Beholderen bør opbevares tillukket, tørt, køligt og frostfrit.
Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede0.6 - 1 l31 - 7135
Vårhvede0.6 - 1 l31 - 7135
Vårbyg0.6 - 1 l30 - 6542
Vinterbyg0.6 - 1 l30 - 6542
Vintertriticale0.6 - 1 l37 - 7135
Vårtriticale0.6 - 1 l37 - 7135
Vinterrug0.6 - 1 l37 - 6542
Forårsrug0.6 - 1 l37 - 6542
Vårhavre0.6 - 1 l30 - 6542
Vinterhavre0.6 - 1 l30 - 6542
Frøgræs0.5 - 1 l32 - 5528
Ærter0.5 - 1 l60 - 6935
Vinterraps0.5 - 1 l65 - 7528
Vårraps0.5 - 1 l65 - 7528
Kartofler0.25 - 0.5 l71 - 897
Sukkerrør1 l37 - 3940
Løg0.6 - 1 l15 - 4514
Skalotteløg0.6 - 1 l15 - 4514
Hvidløg0.6 - 1 l15 - 4514
Purløg0.6 - 1 l15 - 457
Porrer1 l12 - 4742
Gulerødder0.8 - 1 l11 - 4910
Pastinak0.8 - 1 l11 - 4910
Kål0.8 - 1 l41 - 4914
Blomkål0.8 - 1 l41 - 4914
Rosenkål0.8 - 1 l41 - 4914
Rødkål0.8 - 1 l41 - 4914
Selleri0.8 - 1 l11 - 4914
Salat0.8 - 1 l13 - 3914
Rucola0.8 - 1 l13 - 3914
Persille0.8 - 1 l13 - 3910
Rødbeder1 l37 - 3940
Majroer0.8 - 1 l37 - 3940
Jordbær0.6 - 1 l51 - 773
Broccoli0.8 - 1 l41 - 4914