Kålbladlus

Kålbladlus kan fra sankthans og frem til november optræde i store kolonier i hjerteskuddet og på undersiden af ældre blade, hvor de sidder langs bladets nerver. Det er 2 mm lange, gulgrønne lus med korte, sorte rygrør, men da lusene er dækket af et lag voks, fremtræder de normalt bleggrå og melede. Kålbladlus hører til bladlusfamilien Aphididae og er den eneste bladluseart, der er specifikt knyttet til korsblomster - kålfamilien. Selv om bladlusene kan overføre virussygdomme i kålafgrøder, udgør dette under danske forhold sjældent noget større problem.

I år med milde vintre kan kålbladlusene være aktive hele året rundt. Overvintringen sker som aflange , skinnende sorte æg på korsblomstrede planter, men da en stordel æg noormalt går til grunde i vinterens løb, er bestanden som regel ret lille om foråret. Voksne individer tåler ned til 15 graders frost. Efter klækning i april begynder de små lus at suge på blade og skud, og efterhånden, som bestanden stiger og vingede eksemplarer udvikles, spredes bladlusene til andre værtsplanter. Lusene har udpræget tendens til at danne kolonier, men antallet varierer fra år til år, afhængig af klimaet. Genrelt favoriseres bladlusene af varmtt, tørt vejr og kan sidst på sommeren optræde i store mængder. Omvendt giver perioder med køligt og vådt vejr bladlusene dårlige vækstbetingelser. Dette kan sammed med naturligt forekommende snyltere og svampe - entomofage svampe reducere bestanden af lus, især sent på sæsonen. Overvintrede æg lægges på den plante, bladlusene har levet på.