Agil 100 EC

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Nielsen
CVR-nummer
396-12
Aktive materialer
Links

Vores løsning
Agil 100 EC giver hurtig og sikker virkning over for spildkorn og græsukrudt og kan nemt justeres i dosering efter ukrudtets art og størrelse. Giver hurtig synlig effekt ved bekæmpelse af især spildkorn.

Godkendelse
Agil 100 EC er godkendt til anvendelse i bederoer, raps, kartofler samt ærter.
Der er desuden givet off-label godkendelse/godkendelse til mindre anvendelse i forbindelse med  frøavl i rødsvingel, engrapgræs, stivbladet svingel, strandsvingel, alm. rajgræs, havefrø og spinat.
Der er også off-label godkendelse/godkendelse til mindre anvendelse i pil, poppel, nordmannsgran samt i vår- og vinterhestebønner. For afgrødespecifikke informationer se nedenstående afsnit om anvendelse.

Virkemåde
Agil 100 EC er et systemisk herbicid der virker ved optag gennem bladene og transporteres til plantens vækstpunkter med saftstrømmen, herunder til de underjordiske udløbere hos kvik. Agil 100 EC blokerer
for celledelingen i følsomme planter hvorimod afgrøden ikke bliver påvirket af aktivstoffet. Væksten i de følsomme planter standser forholdsvis kort tid efter behandling og synlig effekt i form af gul- eller rødfarvning indtræffer 10-14 dage efter behandling for derefter af visne helt.

Vær opmærksom på følgende:
Bekæmp på ukrudtets 2-4 bladstadie
Anvend spredeklæbemiddel ved doseringer under 0,30 l/ha
Hold afstand til evt. andre herbicidsprøjtninger for at give bedst effekt på specielt græsukrudt. Genbehandling kan foretages efter ca. 7 dage
Agil 100 EC kan under dårlige vækstforhold give svidninger som kun har betydning for kontrollen af læggekartofler. Svidningerne har ingen betydning for hverken kvalitet eller udbytte i afgrøderne men anbefales derfor ikke i læggekartofler.

Bedste effekt med Agil 100 EC opnås når:
- relativ luftfugtighed >70%
- temperaturudsving mellem nat og dag er relativt små
- kvikplanterne har 3-5 blade og er i god vækst
- spildkorn/græsser har 3-4 blade og er i god vækst

Vejrforhold
For at sikre en god optagelse af aktivstoffet kræves mindst én times tørvejr efter endt behandling.
Agil 100 EC stiller ikke store krav til temperaturer, dog bør der ikke sprøjtes ved udsigt til nattefrost.

Biologisk effekt
Agil 100 EC er særdeles effektivt over for kvik, spildkorn, flyvehavre, almindelig og italiensk rajgræs, alm. rapgræs og engrapgræs, agerrævehale, vindaks samt en lang række andre græsser. Effekten overfor enårig rapgræs kan variere betydeligt. Der opnås ikke en fuldstændig bekæmpelse. Bedste effekt opnås når enårig rapgræs har udviklet 1-3 blade. Der er ikke tilstrækkelig virkning over for rødsvingel når denne optræder som ukrudtsart.
Agil 100 EC kan tidligst anvendes når afgrøderne er spiret frem. I vinterraps kan Agil 100 EC først anvendes fra stadie BBCH 13.

Vær opmærksom på at laveste dosering kræver optimale virknings- og sprøjtebetingelser
Det skal præciseres, at 0,80 L/ha i kartofler eller roer ikke vil resultere i en meget høj bekæmpelsesprocent da afgrøden ikke er specielt konkurrencestærk i de tidlige stadier. En konkurrencestærk afgrøde vil kunne bidrage yderligere til virkningen af lave doseringer mod specielt kvik. Ved anvendelse af doseringer på 0,75 L/ha eller derover opnås en sideeffekt på enårig rapgræs. Dette kræver at enårig rapgræs maksimalt har 3 blade på sprøjtetidspunktet, samt at sprøjtebetingelserne er optimale.

Kvikbekæmpelse
Behandling foretages når kvikplanterne har udviklet 3-5 blade, og er i god vækst. Behandling kan med fordel foretages som enkeltbehandling med de nævnte doseringer for de respektive afgrøder i tabellen for bekæmpelse af kvik ovenfor. Ved kraftige kvikbestande eller under ekstreme vejrforhold f.eks. ved en lang tørkeperiode kan en splitbehandling udføres i bederoer, rødbeder og vårraps. Der bekæmpes med et interval på 2-4 uger mellem behandlingerne.

Bekæmpelse af spildkorn, græsukrudt og flyvehavre
Behandling af flyvehavre, græsukrudt og spildkorn foretages i de respektive afgrøder med doseringer som angivet i tabellen for bekæmpelse af spildkorn, græsukrudt og flyvehavre ovenfor. Doseringen kan justeres afhængig af ukrudtsart og størrelse på ukrudtet. Ukrudtet skal have udviklet mindst 3 blade og være i god vækst for at opnå god effekt. Ved sen behandling, hvor spildkornet har udviklet mere end 5 blade, forringes effekten og der er behov for en højere dosering for at opnå tilstrækkelig effekt. Mod enårig rapgræs opnås kun en mindre sikker effekt. Bedste effekt opnås, såfremt enårig rapgræs har udviklet maksimalt 3 blade.

Vær opmærksom på ved bekæmpelse i læggekartofler
Agil 100 EC kan under dårlige vækstforhold (koldt vejr med dårlig og langsom fremspiring, som forårsager krøllede blade med lille vokslag) give svidninger, som ikke forringer udbytte og kvalitet af kartofler. Disse svidninger kan alene vanskeliggøre kontrollen af læggekartofler.

Resistensstrategi 
Propaquizafop tilhører HRAC gruppe A. Der er en høj risiko for resistensudvikling ved gentagen brug af dette middel. Der er konstateret resistens hos agerrævehale, italiensk rajgræs og vindaks over for herbicider med samme virkemekanisme som Agil 100 EC. Ved behov for yderligere behandling i samme afgrøde bør der så vidt muligt vælges et produkt med en anden virkningsmekanisme. Ved behandling i en efterfølgende afgrøde, bør der ligeledes vælges et middel med en anden virkemekanisme.

Sprøjteteknik 
TILBEREDNING AF SPRØJTEVÆSKEN: FYLD TANKEN HALVT TIL TREKVART MED VAND OG TILSÆT AGIL 100 EC UNDER omrøring. Fortsæt omrøring under sprøjtning. Udsprøjtning bør ske senest få timer efter tilberedning. Under normale behandlingsbetingelser anvendes 150-200 liter vand/ha.

Afstand til andre behandlinger 
Der bør holdes en afstand på 3 dage mellem behandling med Agil 100 EC og behandling med andre ukrudtsmidler for at opnå den bedste effekt. Såfremt afgrøder, kvik eller andet græsukrudt er blevet hæmmet efter forudgående sprøjtning, bør behandling med Agil 100 EC udsættes til der igen er normal vækst, hvilket oftest vil betyde en afstand på ca. 7 dage.

Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Bederoer0.4 - 0.8 l060
Rødbeder0.4 - 0.8 l060
Kartofler0.5 - 0.8 l030
Ærter0.5 - 0.93 l0 - 8945
Bønner0.5 - 0.93 l0 - 8945
Vårraps0.5 - 1.5 l090
Vinterraps0.4 - 1.2 l13 - 1690
Hørfrø0.5 - 1 l083
Hør0.5 - 1 l083
Sennep0.6 - 0.8 l090
Sort mustard0.6 - 0.8 l090
Brun sennep0.6 - 0.8 l090