Rød svingel

Festuca rubra

Rød svingel er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter. Den er meget variabel af udseende. Rød Svingel, der bruges i græsplæner er altid af den tæppedannende type med mange udløbere.

Rød svingel er en græsart med en meget variabel vækstform. Der findes individer med rent tuedannende vækst, andre tuedannende med få og korte udløbere og atter andre med lange udløbere og en tæppedannende vækst. Bladene har ofte rødlige bladskeder nederst i tuen, hvor bladene er trådagtigt sammenrullede. Kun på de overhængende strå finder man v-formede eller flade blade. Bladfarven er grågrøn til rødligt anløben.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor de reducerede blomster sidder samlet i småaks, der har dækblade med stak. Småaksene danner tilsammen en smal top med oprette grene. Frøene modner godt og spirer villigt under de rette betingelser.

Rodnettet er som nævnt variabelt. Rød Svingel, der bruges i græsplæner er altid af den tæppedannende type med mange udløbere. Rødderne er trævlede.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år), heri medregnet de blomsterbærende toppe, men ikke udløberne.

Plantebeskyttelsesmidler