Ethosat 500 SC

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
396-38
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer.
 
Afgrøder
Ethosat 500 SC kan anvendes i foderroer og sukkerroer.

Virkemåde
Ethofumesat, som er aktivstoffet i Ethosat 500 SC, optages af bladene såvel som rødderne. Ved de anbefalede doseringer kan man stort set kun påregne bladeffekt.
Ethosat 500 SC anvendes efter roernes fremspiring normalt i 2. og 3. behandling.
Midlet har en god effekt på burresnerre, fuglegræs, hanekro, pileurter, storkenæb, tvetand og ærenpris.I tankblanding med andre roemidler er Ethosat 500 SC med til at sikre en bred effect mod ukrudtet.

Dosering roer
Behandlingerne mod ukrudt i roerne udføres som et behandlingsprogram bestående af flere midler i tankblanding med Ethosat 500 SC.
Ethosat 500 SC kan anvendes 1 gang med op til 0,14 L/ha eller som en 2-delt behandling med 1. behandling på ukrudtets kimbladstadie og 2. behandling på nyfremspiret ukrudt. Hvis der behandles med delt dosering anbefales det at anvende
 
Hundepersille bekæmpes bedst ved at udføre en 4. behandling med metamitron og phenmedipham, der kan evt. tilsættes Safari.
Der må maksimalt anvendes 0,14 L/ha Ethosat 500 SC hvert 3. år.
 
Olietilsætning
Der tilsættes altid olie til behandlinger med Ethosat 500 SC, det er med til at sikre en god effekt. Ved temperaturer over 20°C undlades tilsætningen, men ellers tilsættes der som standard 0,5 l. olie/ ha.
 
Sprøjteteknikken spiller en overordentlig stor rolle for det endelige resultat. Anvendelseaf små dyser og dermed små dråber, som dækker bedre og som lettere bliver tilbageholdt på bladfladerne, er af afgørende betydning.

Sprøjtetidspunkt
Ethosat 500 SC er særdeles effektiv til bekæmpelse af ukrudtsplanter på kimbladstadiet, mens de ved fortsat vækst hurtigt bliver mere modstandsdygtige. Vær derfor opmærksom på ukrudtet - det vokser hurtigere, end man regner med. Ethosat 500 SC anvendes i blanding med andre midler, som led i et sprøjteprogram.

Klimaets indflydelse
Bedste resultat opnås ved sprøjtning på saftspændte planter under gunstige vækstbetingelser. Efter behandling er det ønskeligt med 6 timers tørvejr. Behandling i perioder med meget varmt vejr og stærkt solskin bør undlades. Morgenbehandling foretrækkes frem for en aftenbehandling.
Der bør ikke sprøjtes, hvis temperaturen kommer i nærheden af eller under frysepunktet.
 
JORDTYPE OG JORDFUGT
Virkningen er uafhængig af jordtype og jordfugtighed, da det hovedsageligt er bladeffekten,som udnyttes i de anbefalede doseringer. Ethosat 500 SC er derfor også særdeles effektiv på humusjord.
 
BLANDINGER
Normalt bør der være en uges afstand til andre behandlinger. Behandling af kvik bør først ske, når denne igen har overvundet en eventuel svidning fra bladsprøjtningerne.
Ethosat 500 SC kan blandes med de normalt anvendte roemidler. Følg normale regler for sammenblanding.

PRODUKTMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER
Alle forhold, der påvirker afgrøden i negativ retning, f.eks. insektangreb, rodbrand, manganmangel, skader efter forudgående ukrudtssprøjtninger, store temperatursvingninger m.m. kan medføre, at afgrøden har sværere ved at nedbryde det virksomme stof, hvorved faren for skade på kulturen øges.

RENGØRING
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjte og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til ind-vendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtevæske kan fortyndes og at der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet omsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsen vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler , jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1598 af 18 december 2014.

TOM EMBALLAGE
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501): Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges
 
PRODUKTANSVAR
ADAMA fralægger sig ethvert ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet.
Ved tvivlsspørgsmål bedes De venligst rette henvendelse til Deres leverandør.

Vigtigt:
Læs altid advarselsteksten før brug.
Registreret for kulturerVurder
Bederoer0.07 - 0.14 l