LFS Mesotrion

Producent
LFS Kemi
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2033-05-31
CVR-nummer
318-157
Aktive materialer
Links
Brugsanvisning

Virkemåde og virkningsspektrum
LFS Mesotrion er et herbicid, som anvendes til ukrudtsbekæmpelse i fodermajs. Aktivstoffet mesotrion optages primært gennem bladene, men også i stor udstrækning via rødderne. Det betyder, at der også sker en bekæmpelse af ukrudt der fremspirer efter sprøjtningen. LFS Mesotrion er et systemisk middel, der  virker  ved  at  forhindre  dannelsen  af  klorofyl.  Følsomme  planter  afbleger  og  dør  hurtigt  efter behandlingen.  Virkningen  ses  efter  en  lille  uges  tid  med  efterfølgende  visning,  startende  fra vækstpunktet. Væksten ophører umiddelbart efter kontakt med aktivstoffet. Den bedste og hurtigste virkning opnås, når de klimatiske forhold betinger god vækst af ukrudtet.

Resistens
Risikoen for udvikling af resistens anses for at være meget lille. For nærværende findes der ingen andre produkter på markedet som har samme virkningsmekanisme, og man kender ikke til krydsresistens i ukrudt som er resistent over for andre ukrudtsmidler.
Majs i sædskiftet er derfor med til at forebygge opbygningen af resistens. Resistensklasse F2.

Sprøjteteknik, rengøring m.m.
Sprøjteteknik
LFS Mesotrion skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. Ved valg af sprøjteteknik skal der sikres en ensartet og god dækning af ukrudtsplanterne, men undgå vinddrift. Der anvendes 200-300 liter vand pr. ha. Højeste vandmængde skal vælges på stort ukrudt, samt ved sene behandlinger, hvor majsen kan dække over ukrudtet.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg  altid  for  at  sprøjten  er  korrekt  rengjort  samt  efterset  for  belægninger  inden  tilberedning  af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder. Sprøjtebeholderen fyldes halvt med vand og omrøring startes.

Præparatfyldeudstyr
Ved  anvendelse  af  præparatfyldeudstyr  og  flydende  præparater  påfyldes  den  ønskede  mængde præparat,  som  herefter  suges  op  i  sprøjtetanken  (dunken  omrystes  kraftigt  inden  tilsætning).
Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med  at  åbne/lukke  for  bundventil  til  der  ikke  er  synlige  spor  af  LFS  Mesotrion  i  fyldestationen.
Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst, inden den endelige tankblanding er udført.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger,  som  fører  fra  sprøjtens  tank  til  dyserne.  Ved  skift  og  afslutning  af  sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal. Blandingen udsprøjtes straks. Hvor der er risiko for afdrift til søer og vandløb, bør der anvendes "lowdrift" dyser.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det   pågældende   middel   herved   overskrides).   Rengøring   i   øvrigt   foretages   med   egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger).
Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger.
Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I  øvrigt  henvises  til  Miljøstyrelsens  vejledning  angående  påfyldning  og  vask  af  sprøjter  til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 14. december 2012.

Bortskaffelse
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse.
Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genanvendes.

Optimale virkningsforhold
Effekten af LFS Mesotrion er uafhængig af temperaturen. LFS Mesotrion er regnfast efter 1 time.
Synlige symptomer på, at midlet har virket, ses hurtigere, når ukrudtet er i god vækst. Flest mulige solskinstimer  øger  også  effekten,  hvorfor  morgensprøjtninger  på  ikke  dugvåde  planter  er  at foretrække.
Såfremt koldt vejr eller stor temperaturforskel mellem nat og dag, dårlig jordstruktur eller andre forhold medfører vækststandsning og gulfarvning af majsen, bør sprøjtningen udsættes til majsen igen fortsætter væksten og begynder at få grøn farve.

Tankblanding
Ved anvendelse af LFS Mesotrion i tankblandinger tilsættes LFS Mesotrion først. Lad omrøringen køre under den fortsatte opfyldning med vand. Blandingen udsprøjtes straks.
LFS Mesotrion kan under normale omstændigheder tankblandes med Harmony SX, MaisTer, Tomahawk 180 EC og Fighter  480. Tankblanding med produkter, som indeholder bentazon f.eks Fighter 480, kan give risiko for skade på majsen. Risiko for evt. skade af tankblandinger er størst når vejret er koldt og majsafgrøden er stresset.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Efter  anvendelse  af  LFS  Mesotrion  må  der  det  efterfølgende  år  ikke  sås/plantes  følsomme afgrøder/kulturer, som roer, spinat, ærter, salat, kål og andre grønsager. Før såning af vårraps bør jorden pløjes. Lettere jordbearbejdning som harvning er tilstrækkelig før såning af korn og græsser
Ved omsåning kan der kun sås majs.
Der må tidligst sås efterfølgende afgrøder 4 måneder efter sprøjtning.

At bemærke
LFS  Kemi  ApS  er  ansvarlig  for  produktet  har  den  sammensætning,  som  er  anmeldt  til myndighederne,   såfremt   den   forefindes   i   original   indpakning,   opbevares   og   anvendes forskriftsmæssigt. LFS Kemi ApS fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt samt skader, herunder  følgeskader,  opstået  igennem  ikke-forskriftsmæssig  opbevaring  og  anvendelse  af produktet.  Opmærksomheden  henledes  på,  at  fakturer  som  vejrlig,  jordbundsforhold,  sorter, resistens og behandlingsteknik kan påvirke produktets effekt.
Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Majs0.5 - 1.5 l11 - 1890