Totril

Producent
BAYER
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
18-437
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i løg og porrer
 
BRUGSANVISNING

Afgrøder
Totril kan anvendes i løg og porrer frem til vækststadium 19 (afgrøden har 9 blade).

Anvendelsesområde og virkningsspektrum
Totril  er  et  selektivt  og  bredtvirkende  ukrudtsmiddel  til bekæmpelse af bredbladet ukrudt.

Virkemåde
Totril optages af ukrudtets blade og virker som et kontaktmiddel.  Totril indeholder aktivstoffet ioxynil som esterforbindelse. Esterforbindelser optages under vanskelige klimatiske forhold lettere og hurtigere i ukrudtet end saltforbindelser, og Totril giver derfor en god og sikker bekæmpelse af ukrudt, også i koldt vejr.

Sprøjtetidspunkt
Totril udsprøjtes på fremspiret ukrudt. Afgrødens blade skal være tørre.

Såløg og stikløg
Kan behandles med forsigtighed, fra de er 2-4 cm høje med max. 0,25 ltr Totril pr. ha, mens fuld dosering kan anvendes fra løgenes 3-4 bladstadie.

Skalotteløg
Kan være følsomme over for Totril.

Såede porrer
Kan behandles fra 3-4 bladstadiet.

Plantede porrer
Skal være rodfæstede, i god vækst og have 3-4 blade.

Dosering
Totril  udsprøjtes  med  0,2-1,0  ltr/ha  af  en  eller  fl  ere  omgange.  Den  optimale  ukrudtsbekæmpelse  i  løg  og  porre  er  betinget  af  en  korrekt  og  vellykket  sprøjtestrategi. Normalt starter strategien ved udlægning af jordmiddel umiddelbart efter såning, samt evt. en afsvidning af ukrudt INDEN afgrøden fremspirer. Herefter følges op med Totril så snart nyt ukrudt fremspirer. Den bedste og mest skånsomme ukrudtsbekæmpelse fås ved at foretage op til 4 behandlinger med en lav dosering dvs. 0,2-0,3 (op til 0,6) ltr/ha med 5-7 dages interval, første gang så snart det første ukrudt er spiret frem, og fortsætte frem til nyfremspiringen er slut, dog senest ved afgrødens  vækststadium19  (afgrøden  har  9  blade).  For  at  få  en  bredere  effekt  i  sætteløg, kan Totril anvendes i et system hvor Fenix indgår.
Generelt kan der anvendes 0,1- 0,15 ltr Totril for hver cm afgrøden er høj (f.eks.: 0,4 ltr til 4 cm høje løg).
Som  en  absolut  nødløsning  kan  der  anvendes  1-2  sprøjtninger  med  op  til  1,0  ltr Totril/ha  (dog  max.  1,75  ltr/ha)  når  afgrøden  har  udviklet  4-6  blade.  Der  kan  så forventes bekæmpelse eller kraftig hæmning af agerkål, hyrdetaske, mælde, alm. brandbæger, forglemmigej, tvetand, agerstedmoder, pengeurt, samt kamille. Mod andre arter vil effekten være mindre sikker.
 
Anvendelsesbegrænsninger
Løg: 1,75 ltr
Porre: 1,75 ltr
 
Blandinger
Totril kan blandes med pyrethroider.

Klimaets betydning
Totril udsprøjtes på ukrudt, der er i vækst. Esterformuleringen betyder, at produktet kan  bruges  helt  ned  til  2°C,  når  blot  der  er  udsigt  til  stigende  temperaturer.  Ved udsigt til frost bør sprøjtning undlades. Efter frost er planterne generelt svækkede, og  sprøjtning  bør  først  udføres,  når  planterne  igen  er  saftspændte.  Totril  formuleringen  er  kun  lidt  afhængig  af  luftfugtigheden.  Høj  luftfugtighed  vil  dog  gavne  plantevæksten og dermed også virkningshastigheden. Totril kræver i øvrigt kun 1 times tørvejr efter udsprøjtning. Høj lysindstråling øger Totrils effekt.

Jordtype - jordfugt
Da Totril er et bladmiddel har jordtype og jordfugt ingen betydning. Da Totril ingen jordeffekt har, er der ingen problemer med de efterfølgende afgrøder.

Fremstilling af sprøjtevæsken
Sprøjtemidlerne tilsættes i sprøjtens fyldeudstyr samtidig med vandpåfyldning og omrøring. Ved tankblanding bør det først tilsatte middel være væk fra fyldeudstyret inden næste middel tilsættes. Foretag konstant omrøring af sprøjtevæsken under transport og udsprøjtning.
Ved  håndtering  af  plantebeskyttelsesmidler  anvendes  personligt  beskyttelsesud-styr, såsom egnede handsker og briller.

Tom emballage
Rester skal afl everes til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme  beholdere  kan  bortskaffes  med  dagrenovationen.  Den  tommer  beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.

Rengøring af sprøjteudstyr
Det  anbefales  at  gennemskylle  sprøjten  med  rent  vand  lige  efter  sprøjtningens  afslutning  for  at  undgå  at  sprøjtevæsken  tørrer  ind,  og  herefter  rengøre  sprøjten  som normalt, med vand og rengøringsmiddel. Der anvendes et ammoniumbaseret rengøringsmiddel f.eks. All Clear Extra.

Resistensdannelse
Gentagen anvendelse af samme middel eller midler med samme virkemekanisme kan resultere i dannelse af resistens. For at undgå dette, anbefales det med jævne mellemrum at anvende midler med anden virkemekanisme enten i form af en tankblanding, eller ved at skifte middel med jævne mellemrum.
Sælger påtager sig intet ansvar for tab eller skade som følge af fejlagtig anvendelse. Det gælder også ved anvendelse under unormale kulturbetingelser. Ligeledes kan sælger ikke drages til ansvar for manglende effekt ved en evt. resistensdannelse.
Registreret for kulturerVurderBbc
Løg0.2 - 1 l0 - 19
Porrer0.2 - 1 l0 - 19