Azaka

Producent
FMC
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2024-12-31
CVR-nummer
11-56
Aktive materialer
Links

Behandlingsfrist
Må ikke anvendes senere end 35 dage før høst.

Forbehold
Må ikke anvendes mod andre skadevoldere og ikke i højere doseringer end de i brugsanvisningen nævnte. Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand (SP1). Opbevares utilgængeligt for børn (P102). Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Resistensrisiko
Azoxystrobin tilhører resistensklasse FRAC 7. Gentagen anvendelse af samme middel eller midler med samme virkemekanisme kan resultere i dannelse af resistens. For at undgå dette, anbefales det med jævne mellemrum at anvende midler med anden virkemekanisme enten i form af en tankblanding, eller ved at skifte middel med jævne mellemrum. Producenten kan ikke drages til ansvar for manglende effekt ved en evt. resistensdannelse. Sundt sædskifte, sunde sorter samt andre integrerede planteproduktionsmetoder vil også kunne nedsætte risikoen for, at sygdommene bliver resistente overfor Azoxystrobin. Tilstrækkelig effekt på septoria, ramulariabladplet og meldug kan ikke længere forventes på grund af resistens. Effekten på hvedebladplet forventes også nedsat væsentligt pga. resistensproblemer. På trods af resistensudvikling overfor bygbladplet kan der dog stadig forventes moderat til god effekt på denne sygdom. Der forventes fuld effekt på knoldbægersvamp og alternaria ssp i vinterraps. Azaka tilhører strobilurinerne, hvis virkemåde er forskellig fra andre svampemiddelgrupper, og der er ingen kendt krydsresistens til svampesygdomme, som måtte have udviklet reduceret følsomhed overfor andre svampemidler. Resistens forebyggelse Effektiv sygdomsbekæmpelse er et kritisk parameter for at undgå opbygning af resistens. Derfor anbefales det, at Azaka anvendes i tankblanding (hvor der findes egnet blandingspartner) eller som en del af et sprøjteprogram med andre effektive midler med en anden virkningsmekanisme. For at undgå udvikling af resistens må der ikke foretages mere end 2 behandlinger med Azaka eller andre strobilurin-holdige produkter. Bemærk: For at opnå god effekt mod meldug, hvedegråplet, (Septoria tritici), hvedebladplet i hvede og bygbladplet i byg kræves at Azaka blandes med et effektivt middel. For at undgå udbredning af resistens, og for at sikre bedst mulig effekt, er det vigtigt at følge de angivne retningslinier for anvendelse af strobiluriner i korn. 1. Anvend maksimalt to sprøjtninger med strobilurinholdige produkter pr. sæson. I byg bør dog kun sprøjtes 1 gang pr. sæson. 2. Anvend Azaka forebyggende eller så tidligt som muligt i infektionsforløbet. 3. Bland Azaka med bredspektrede midler (Rubric f.eks.), der har en anden virkningsmekanisme og er effektive mod de relevante sygdomme. 4. Anvend doseringer, både af Azaka og blandingspartner, der giver en effektiv bekæmpelse.

Opblandingsanvisninger
Tilberedning af sprøjtevæsken Sprøjtebeholderen skal være rengjort før Azaka fyldes i. Fyld 75 % af den ønskede vandmængde i beholderen, tilsæt Azaka, og tilsæt resten af den ønskede vandmængde. Sæt gang i returløb og omrøring. Eventuel skumdannelse ved påfyldningen kan reduceres ved at mindske omrøringen. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præperatfyldningsudstyr eller udstyr til direkte injektion. Påfyldning af marksprøjte skal ske på vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, eller på det areal, hvor Azaka skal udbringes. Vaskepladsen må ikke etableres nærmere end: - 50 m. fra almen vandforsyning til drikkevandsformål. - 25 m. fra ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål. - 50 m. fra overfladevand (vandløb, søer, kystvand) og § 3 -naturbeskyttelsesområder. Påfyldning på arealer hvor Azaka udbringes, må ikke ske nærmere end: - 300 m fra almen og ikke almen vandforsyning til drikkevandsformål og - 50 m fra overfladevand(vandløb, søer og kystvand) og drænsystemers rense- og samlebrønde samt § 3 - naturbeskyttelsesområder. Et areal der anvendes til påfyldning må kun benyttes én gang indenfor en vækstsæson.

Rengøring
Husk at tømme sprøjten helt mellem hver skylning/vask, aktiver alle haner/ventiler, hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses. 1. Sprøjten tømmes helt for sprøjtevæske i marken. Restsprøjtevæsken fortyndes med mindst 50 gange og udsprøjtes på det behandlede areal under kørsel. Den maksimalt tilladte dosering må ikke overskrides på markniveau. 2. Straks efter sprøjtning skylles sprøjten grundigt med rent vand - både indvendigt og udvendigt. Tøm tanken ved at sprøjte skyllevandet ud gennem bom/dyser. Skyllevandet kan sprøjtes ud over den afgrøde, der lige er behandlet. 3. Fyld tanken med 10-15 % af tankkapaciteten (100-150 l/1000 l tank) og tilsæt 0,5 l ALL CLEAR Extra pr. 100 l vand. Lad omrøringen og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter, inden indholdet tømmes ud gennem bom/dyser. Vaskevandet kan sprøjtes udover den afgrøde, der lige er behandlet. 4. Dyser, filtre og sier afmonteres og renses i vand tilsat 50 ml ALL CLEAR EXTRA pr. 10 liter vand. Dyser, filtre og sier monteres igen. 5. Sprøjten fyldes igen med 10-15 % af tankkapaciteten. Lad omrøringen og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter, inden indholdet tømmes ud gennem bom/dyser over et egnet areal. Vask af marksprøjter og traktor, der har været anvendt til udbringning, skal ske på en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, eller på det areal hvor Azaka er blevet udbragt. Et areal der anvendes til vask må kun benyttes én gang inden for en vækstsæson. Uvasket sprøjteudstyr eller traktor skal placeres på behandlet areal, vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, eller under tag. I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1752 af 14. december 2015.

Registreret for kulturerVurderBbc
Vårbyg0.4 - 1 l30 - 69
Vårhvede0.4 - 1 l30 - 69
Vinterhvede0.4 - 1 l30 - 69
Vinterbyg0.4 - 1 l30 - 69