Bygbladplet

Bygbladplet kan ved stærke angreb betyde en udbyttenedgang på 10-15 %. Symptomer er enten velafgrænsede runde eller ovale pletter (nekroser) (plettypen) eller tydelige langsgående og tværgående mørke pletter, der danner et netværk (nettypen). Med tiden dannes der gult væv (kloroser) omkring pletterne ofte med det slutresultat, at hele bladet bliver gulligt og dør. Bygbladpletsvampen er under gunstige klimatiske betingelser stærkt epidemisk. Behov for bekæmpelse afgøres ud fra en risikovurdering. Anvend sund udsæd og resistente sorter. For middelvalg: se bekæmpelsesvejledningen.
Mykologi
I bladpletterne dannes konidiebærere, hvorfra der fremkommer enkeltstående cylindriske konidier med 4-6 skillevægge. Størrelsen er 90-120 x 19-21 µm. På overvintrende strå og planterester kan man i foråret se mørke pseudothecier (200-400 µm). Disse indeholder dobbeltvæggede asci med ovale ascosporer (38-60 x 20-25 µm). Ascosporerne har alle tværstillede skillevægge og en eller flere langsstillede. Systematik: Ascomycotina, Loculoascomycetes, Pleosporales, Pleosporaceae.
Symptomer
Symptomer på angreb ses enten som velafgrænsede runde eller ovale pletter (plettypen) eller tydelige langsgående og tværgående mørke pletter, der danner et netværk (nettypen). Med tiden dannes der gult væv (kloroser) omkring pletterne ofte med slutresultatet, at hele bladet bliver gulligt og dør. En kort overgang inden symptomerne viser sig som nekroser eller kloroser, kan det inficerede væv vise vanddrukne områder. Svampen udskiller giftstoffer, som betyder, at bladene hurtigt kan visne. Angreb i akset resulterer kun i mindre misfarvninger.
Angrebstidspunkt
På vinterbyg kan de første symptomer findes allerede i oktober måned. Større angreb ses oftest først i foråret. I vårbyg ses symptomerne i fugtige år fra strækningsfasen (stadium 30-31).
Biologi
Svampen findes på både levende og dødt væv. Smitteevnen kan bevares 1-1,5 år. Store mængder planterester giver et stort smittetryk, men ikke nødvendigvis store angreb. Under gunstige klimaforhold kan selv et lille smittetryk resultere i kraftige angreb. På angrebne planterester ses i foråret tydelige frugtlegemer som små knappenålsstore prikker (pseudothesier). Svampen er endvidere udsædsbåren; en lille udsædssmitte kan under gunstige klimatiske betingelser være tilstrækkelig til at forårsage kraftige angreb. Smittespredning sker kun over korte afstande via regnplask og vind. Klimakrav: Svampen trives bedst ved relativt høje temperaturer og fugtighed. Sporespiring er optimal ved 10-15°C. En varighed af bladfugtighed på 10-30 timer er nødvendig for en høj infektionsrate.