Ærenpris, flerfarvet ærenpris

Det fornemme danske navn hentyder til plantens udmærkede medicinske egenskaber. Blandt ærenpris findes en lang række smukke haveplanter, som let kendes på de fire, i regelen blå kronblade og de to tydelige, hvide støv­knapper. I vores vilde flora findes også en række ærenpris, hvoraf nogle stykker optræder som ukrudt i marker og haver.

DEN FLERFARVEDE ÆRENPRIS er enårig. Blomsterne er blegt blå eller lyserøde. Dog er det nederste kronblad hvidt. Den blomstrer i to perioder, første gang i april-maj og anden gang i august-september. Som ukrudt findes den især i urtebede og staudebede, hvor den let kan fjernes ved håndlugning.

VEDBENDBLADET ÆRENPRIS (Veronica hederaefolia) har næsten krybende stæng­ler, nyre formede blade og langstilkede, uanselige, lilla blomster i april-maj. Samme voksesteder som den flerfarvede ærenpris.

GLAT ÆRENPRIS (Veronica serpyllifolia) er i modsætning til de foregående flerå­rig. Stænglerne er glatte og rodslående. Bladene er ovale, og blomsterne sidder i klaser i spidsen af stænglerne. Blomsterfarven er hvid med mørke­blå årer. Blomstring fra maj til juli. Udryddes ved hakning eller lugning.

PLÆNEÆRENPRIS (Veronica filiformis) er indført som prydplante i haverne, men er ikke desto mindre blevet et meget besværligt ukrudt i mange haver, ikke mindst i græsplæner, hvor dens fine, stærkt forgrenede stængler har let ved at kvæle græsset. Dens blomster er smukt lyseblå, og synet af en »græsplæ­ne«, fyldt med disse blomstrende ærenpris, minder mest af alt om en klar sø, som spejler himlens blå.

Små pletter af ærenpris i græsset kan luges væk. Større partier udryddes ved sprøjtning med 5% blåsten eller 10% jernvitriol. En tid efter sprøjtnin­gen gentages denne, og følgende forår kan der sås græs på de bare pletter.