Kruset tidsel

Carduus crispus

Kruset tidsel er en 60-180 centimeter høj plante i kurvblomst-familien. Bladene løber ned ad stænglen som brede, krusede og tornede vinger. Arten vokser på næringsrige ruderater.

Kruset tidsel er en toårig urt med grenet stængel, der er vinget af de nedløbende blade. Bladene er aflange, lappede til fjersnitdelte med tornet rand og mere eller mindre hvidfiltet underside. Tornene er bleggule og hårlignende. De rødviolette blomster sidder i næsten kuglerunde, 2 centimeter brede kurve, som findes 3-5 sammen i spidsen af stænglen eller dens grene. Den rørformede krone har krumt rør og lange, smalle kronflige. Frugtens fnok er hårformet.

Plantebeskyttelsesmidler