Agros Flora

Producent
Agros
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
650-126
Aktive materialer
Links

Advarsel
For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen følges nøje. Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R50/53). Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har regler for arbejde med og udsættelse for plantebeskyttelsesmidler. Læs nærmere i det eventuelt lovpligtige sikkerhedsdatablad samt Arbejdstilsynets informationsmateriale om bekæmpelsesmidler. Overtrædelse af nedenstående særligt fremhævede forskrifter kan medføre straf: Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, rug og triticale med og uden græsudlæg, græsmarker samt i frøgræsser. Må ikke anvendes mod andre skadevoldere og ikke i højere doseringer end de i brugsanvisningen nævnte. Må i hvede, rug, byg og triticale ikke anvendes senere end 2 måneder før høst. Behandlet græs kan anvendes til afgræsning og slet med en behandlingsfrist på 7 dage. Halmen fra frøgræs kan opfodres med en behandlingsfrist på 2 måneder. Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb og søer m.v.) for at beskytte organismer, der lever i vand. For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder florasulam, kun anvendes om foråret i den i brugsanvisningen anførte samlede maksimale dosering for aktivstoffet. Undgå at forurene vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand. UndgåMiljøfarlig forurening via dræn fra gårdspladser og veje. Opbevares utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Generelt
Agros Flora er et systemisk ukrudtsmiddel til bekæmpelse af 2-kimbladet ukrudt i korn og på græsmarker. Bekæmper bl.a. burresnerre, kamiller, fuglegræs og korsblomstret ukrudt. Effekten vil være synlig 3-6 uger, efter optagelsen.

Resistens samt resistens risiko
Resistensklasse B. Vær opmærksom på at manglende effekt kan skyldes begyndende resistensudvikling. Ved anvendelse af samme ukrudtsmiddel gentagne gange på samme areal er der risiko for udvælgelse af biotyper af ukrudt, som er resistente over for midlet. Anvendelse af aktivstoffer med forskellige virkemekanismer nedsætter risikoen for resistensudvikling. Anvend doseringer af Agros Flora og eventuelle blandingspartnere, som sikrer god effekt. Det anbefales desuden at have både vår-og vinterafgrøder i sædskiftet, specielt hvor der anvendes reduceret jordbearbejdning’.

Afgrøder:
Agros Flora er godkendt til bekæmpelse af tokimbladede ukrudtsarter i hvede, byg, rug og triticale med og uden græsudlæg, græsmarker samt i visse frøgræsser. Agros Flora kan anvendes til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i kulturer af følgende græsser til frøproduktion: alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs. Agros Flora kan anvendes i kulturer af følgende græsser til slæt/afgræsning:italiensk rajgræs, engsvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, timothe, hundesgræs. Agros Flora må ikke anvendes i havre og durumhvede, og hvor der er udlagt blandinger indeholdende kløver, lucerne eller andre bælgplanter.

Virkning på efterfølgende afgrøde:
Frit afgrødevalg følgende efterår og forår. Ved omsåning, efter en Agros Flora behandling dog kun korn, majs eller Rajgræs.

Blandinger
Agros Flora bør ikke blandes med. Agros Fenoxaprop, Foxtrot, Grasp 40 SC, LFS Clodinafop, Primera Super, Topik. (Produkter der indeholder fenoxaprop-P-ethyl eller clodinafob) Kontroller altid blandings anbefalinger ved tankmix.

Indvendig rengøring af marksprøjter med præparatfyldeudstyr:
Restsprøjtevæsken og skyllevandet udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal uanset fyldeudstyr. Skyllevandstankens kapacitet skal være så stor, at restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange. Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetanken straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet fordeles så indvendig vask og udsprøjtning kan foregå ad 2-3 gange for at opnå den krævede fortyndingsgrad. Skyllevandet udsprøjtes på marken under kørsel. Ved rengøring af sprøjter med direkte injektion gennemskylles og rengøres systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Udvendig:
Rengøring af marksprøjten og traktor skal ske på det behandlede areal eller på en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder. Rengøring på det behandlede areal forudsætter, at
marksprøjten er monteret med udstyr hertil, samt skyllevandskapaciteten er tilstrækkelig. I øvrige henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelsenr. 1355 af 14. december 2012. Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har regler for arbejde med og udsættelse for plantebeskyttelsesmidler. Læs nærmere i det even-tuelt lovpligtige sikkerhedsdatablad samt i Arbejdstilsynets informationsmateriale om bekæmpelsesmidler.

Lagring
Agros Flora skal opbevares frostfrit og tørt i uåbnet og ubeskadiget originalemballage beskyttet mod direkte sollys og andre varmekilder.

Bortskaffelse af tom emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Bemærk.
Agros fralægger sig ethvert ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet. Vejrlig, sorter, resistens, behandlingsteknik og jordbundsforhold kan påvirke effekten

Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede60 - 100 ml20 - 3942
Vinterbyg60 - 100 ml20 - 3942
Vinterrug60 - 100 ml20 - 3942
Vintertriticale60 - 100 ml20 - 3942
Vårbyg75 - 100 ml20 - 3942
Forårsrug75 - 100 ml20 - 3942
Vårtriticale75 - 100 ml20 - 3942
Frøgræs75 - 150 ml20 - 3942