Balaya

Producent
BASF
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2025-01-31
CVR-nummer
19-240
Aktive materialer
Links

Behandlingsfrist
Må i korn ikke anvendes senere end 35 dage før høst

Forbehold
Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare (EUH401). Må ikke anvendes mod andre skadevoldere og ikke i højere doseringer end de i brugsanvisningen nævnte. Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand (SP1). For at beskytte grundvandet må der højest anvendes de i brugsanvisningen angivne maksimale doseringer pr. vækstår (1. august - 31. juli). Der må endvidere i samme vækstår ikke også anvendes andre produkter, der indeholder tebuconazol, difenoconazol eller mefentrifuconazol med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende. Hvis der anvendes flere produkter med disse stoffer skal doseringerne beregnes forholdsmæssigt ud fra aktivstoffernes respektive maksimale doser i de pågældende afgrøder eller afgrødestadier jf. brugsanvisningerne (SPe1). Opbevares under lås og utilgængeligt for børn (P405+P102). Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Afstand til vandløb
Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand (SPe3).

Resistensrisiko
For mange fungiciderer der risiko for forekomst af biotyper, der er modstandsdygtige (resistente) overfor de anvendte aktivstoffer. Der er 2 aktive stoffer i Balaya: Mefentrifluconazol som tilhører gruppen af triazoler, såkaldte DMI-fungicider (FRAC-gruppe 3), som vurderes at have middel risiko for udvikling af resistens. Mefentrifluconazol er et nyt aktivstof i denne gruppe. Pyraclostrobin, dertilhører gruppen af strobiluriner (FRAC-gruppe 11), som vurderes at have en høj risiko for udvikling af resistens. Der er generelt fundet resistens over for hvedegråplet i hvede, hvedebladplet, meldug og ramularia i byg. Gentagne behandlinger med midler med samme virkemekanisme øger risikoen for udvikling af resistens, hvorfor det anbefales så vidt det er muligt, at skifte mellem midler med forskellige virkemekanismer. Risikoen for resistens hos fungicider kan nedsættes ved sprøjtning tidligt i vækstforløbet/ (infektionsforløbet).

Opblandingsanvisninger
Blandingspartnere: Balaya kan blandes med andre plantebeskyttelsesmidler. For eventuelle blandings muligheder bør lokal vejledning eller rådgivning følges. Tillberedning af sprøjtevæske: Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder. Præparatfyldeudstyr/Direkte injektion: Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Balaya i fyldestationen. Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtetank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal. Generelt bør der være konstant omrøring under udbringning og kørsel og sprøjtevæsken udsprøjtes straks efter tilberedningen.

Rengøring
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet, således at restsprøjtevæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal fortyndes mindst 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. I øvrigt henvises til Miljøministeriets vejledning om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1401 af 26. november 2018.

Registreret for kulturerVurder
Vinterhvede0.75 - 1 l
Vårhvede0.75 - 1 l