Hvedebladplet (DTR)

Hvedebladplet er en forholdsvis ny sygdom i Danmark. Symptomerne kan være svære at adskille fra især hvedebrunplet (Stagonospora nodorum), men kan genkendes på at være mere øjeformede (elliptiske) og afgrænsede end læsionerne fra hvedebrunplet. Oftest vil der desuden være en mørk prik i midten af læsionen fra hvedebladplet. Svampen er under gunstige klimatiske forhold stærkt epidemisk. Varme, fugtige somre fremmer sygdomsudviklingen.
Mykologi
De kønnede sporehuse, pseudothecierne, dannet på strårester i efteråret/vinteren er sorte, 200-350 µm i diameter. Ascosporerne (de kønnede sporer) er ovale til runde, brune, og 18-28 x 45-70 µm med 3 skillevægge. Sporerne (typisk 8) sidder i en sæklignende celle i sporehuset. Konidierne (ukønnede sporer) er cylindriske, 12-21 x 45-200 µm med 4-7 skillevægge.
Symptomer
Svampen kan angribe stængler, blade og kerner. 2-3 dage efter infektion ses små brune prikker på bladene. 4-6 dage efter infektion er læsionerne vokset (1-2 mm), og der ses en gul zone uden om den brune plet. Den mørkebrune/sorte plet forbliver oftest i midten af læsionen. Ældre læsioner af hvedebladplet er store, elliptiske eller øjeformede. Ældre inficerede blade vil begynde at nedvisne fra bladspidsen, efterhånden som læsionerne vokser sammen. På stænglerne kan til tider ses læsioner magen til dem på bladene. Symptomer i akset er sjældne, men til tider ses brune streger på avnerne. Svampen optræder ofte sammen med septoriasygdommene og kan være vanskelig at adskille fra især hvedebrunplet.
Angrebstidspunkt
De fleste ascosporer bliver frigivet i starten af april, hvorefter sporefrigivelsen aftager indtil midten af juni. Den sekundære infektion af konidier forøges indtil midten af juni og forbliver høj, indtil afgrøden er moden. Den største frigivelse af konidier optræder sidst på vækstsæsonen i juli måned. Spiringen af sporer favoriseres af høje temperaturer (20-28°C) og høj luftfugtighed. Da sygdommen er meget afhængig af klimaet, vil den være mest betydende i meget varme og fugtige somre.
Biologi
Svampen overlever som saprofyt på halm- og stubrester. Her dannes i løbet af efteråret og vinteren sporehuse med kønnede sporer (ascosporer). Ascosporerne frigives om foråret i regnfuldt vejr og fungerer som primært inokulum. Andre primære smittekilder kan være mycelium fra inficeret udsæd eller konidier dannet på angrebne strå, andre græsværter og spildkornsplanter. I takt med at vækstsæsonen skrider frem, dannes der i fugtigt vejr konidier fra de primære læsioner. Konidierne spredes med vinden over store afstande og danner sekundære infektioner. Den største frigivelse af konidier sker sidst på vækstsæsonen. Høj luftfugtighed og varme fremmer infektionen. Optimum temperatur for infektion er mellem 20 og 28 grader Celcius. Tiden mellem infektion og symptomfremkomst kan variere mellem 3 og 8 dage. Under optimale forhold kan hvedebladplet producere en ny sygdomscyclus hver 8. dag. Sammenlignet med septoriasygdommene kan hvedebladplet pga. den korte latenstid udvikle sig mere epidemisk under optimale forhold.