Hvedebrunplet

Leptosphaeria nodorum

Sygdomsbilledet er i begyndelsen små brune runde-linseformede pletter på bladene.

Senere kan pletterne brede sig til større uregelmæssige områder af brunligt, dødt væv.

Angrebet kan brede sig til akset med mørkebrune-lilla pletter på den øvre del af avnerne. Senere i sæsonen dannes flere små brune sporehuse (pyknider) i det angrebne væv. De kan være vanskelige at skelne på baggrund af de brune pletter.

Smitstof kan findes på udsæd og planterester. Ofte anvendes samlebetegnelsen Septoria om hvedebrunplet og -gråplet.