Gulrust

Puccinia striiformis

Gulrust angriber hvede hårdest, men kan også findes i byg. I år med stærke gulrust-epidemier kan der forekomme udbyttetab på op til 50 %. Gulrust ses som orangegule sporer på bladene. I begyndelsen sidder sporerne spredt - senere i lange rækker. Angreb kan finde sted allerede i efteråret og i det tidlige forår. Angreb kan forekomme spredt i marken eller i pletter, ofte først ved hegn, og hvor afgrøden er tæt. Anvendelse af resistente sorter kan forebygge angreb. I modtagelige sorter bør bekæmpelse udføres, når der konstateres angreb.

Mykologi
Gulrust har både sommer- og vintersporer (uredo- og teleutosporer). Sommersporehusene er op til 0,3-0,5 x 0,5-1,0 mm. På grund af infektion med løbehyfer i bladet ses parallelle striber af uredosporehuse. Uredosporerne er 20-30 µm i diameter, runde og gulorange. Vintersporehusene fremkommer under overfladen, primært på bladene. De er på størrelse med uredosporehusene, mørkebrune og danner lange rækker. Teleutosporerne er 30-42 x 14-17 µm og afrundede i spidsen som hos brunrust. Systematik: Basidomycotina, Teliomycetes, Uredinales, Pucciniaceae.

Symptomer
Alle overjordiske dele kan angribes. På planter ses gule/orange sporehobe spredt på bladet, især nær bladspidsen. Efterhånden lejrer sporepustlerne sig i striber langs bladårerne. I starten er pustlerne omgivet af en hinde, der brister, og pustlerne bliver afsmittende (sporer). Relativt skarpt afgrænsede klorotiske områder på bladene kan også være fremkaldt af gulrustsvampen. Pusteldannelse kan udeblive f.eks. på grund af resistens hos planten, ugunstige klimatiske betingelser eller en kemisk bekæmpelse. I slutningen af vækstsæsonen dannes sorte teleutosporer på bladene. Betydningen af disse kendes endnu ikke. Angreb kan forekomme spredt på enkelte planter i marken eller i stærkt angrebne pletter. Gulrust optræder ofte først ved hegn, i dobbeltsåninger, eller hvor afgrøden i øvrigt er tæt. Forvekslinger: Gulrust kan forveksles med brunrust. Brunrust forekommer kun som enkelte pustler og ikke i striber. Hvis rusthobene ikke kan skrabes af med en negl, kan der være tale om andre svampesygdomme, f.eks. hvedegråplet eller hvedebrunplet.

Biologi
Gulrust er en obligat parasit, som i milde vintre overvintrer som mycelium inde i vinterhvede og i spildkornsplanter. I strenge vintre dør gulrusten, fordi de inficerede blade fryser bort. I milde vintre, hvor svampen overlever, kan udbredte angreb ses allerede i februar måned. Smittespredningen foregår over store afstande via vinden; op til 1000-1500 km. Der kan således komme smitte til Danmark fra England og Tyskland. Nye smitteracer med angrebsevne (virulens) over for hidtil resistente sorter kan herved indføres. Under gunstige klimatiske betingelser sker der en voldsom opformering, op til 10 sporegenerationer i en vækstsæson. Årsagen hertil er bl.a., at myceliet vokser systemisk inde i planten i bladets længderetning gennem ledningsstrengene (dette giver bladstriber med rusthobe). 50 % af den epidemiske vækst skyldes systemisk vækst af tidligere smitte, og ikke nyinfektioner. Klimakrav: Gulrustsvampen trives bedst under kølige og fugtige betingelser. Epidemiske angreb er dog iagttaget under varme og relativt tørre forhold, såfremt der forinden er oparbejdet en stor smitstofmængde. Optimale temperaturer for mycelievækst og sporeproduktion er 15°C. Sporespiring er mulig i intervallet 0-25°C. Dråbeflydende vand på bladene i mindst 3 timer er nødvendig for sporespiring. Inkubationstiden, dvs. tiden fra smitte til symptomer ses, er afhængig af temperaturen og er 12-14 dage i sommermånederne og 1-1,5 måned i efterårsmånederne og marts/april.

Plantebeskyttelsesmidler