Kruset skræppe

Rumex crispus

Kruset skræppe er en flerårig urt, der i Danmark vokser på f.eks. enge og dyrket jord. Den ligner Klippe-skræppe og By-Skræppe, men blomsternes indre blosterblade har ovale "bruskkorn".

Kruset skræppe kan i Danmark blive mellem 40 og 100 centimeter høj. De karakteristiske, stærkt krusede blade bliver op til 25 centimeter lange.

Arten blomstrer mellem juli og august. Blomsterne sidder i tætte bundter og ligner ikke det man i daglig tale kalder for blomster. Hver blomst har seks støvdragerere som skjules af seks grønne blosterblade, hvoraf de tre inderste vokser sig større. Frugten er en rødligbrun, skarpt trekantet, blank nød.

De indre blosterblade har en knold på midten (bruskkorn) som kan anvendes til at skille arten fra By-skræppe. Blomsten ydre udforming gør at den kan flyde på vandet og gør at den lettere fæstner sig i pelsen hos dyr. Stilken er rund og kan, lige som bladene, have en rødagtig tone. Under højsommeren tørrer hele planten til en dyb brun farve.

Plantebeskyttelsesmidler