Comet

Producent
BASF
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
19-143
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs.
 
Virkningsmekanisme:
Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner, som virker ved at blokere for elektrontransporten i mitokondrierne hvorved svampens ånding og energi opbygning påvirkes. Ved forebyggende behandlinger forhindres infektion på det tidligst mulige tidspunkt; når svampesporerne spirer i bladet. Ved behandling efter infektion hæmmes svampens videre udbredelse i bladet.
Pyraclostrobin absorberes meget hurtigt i vokslaget efter udsprøjtningen. Det aktive stof frigives, fordeles og absorberes løbende på og i plantevævet. Det giver en lang virkningstid og en ensartet effektiv beskyttelse af hele bladmassen på såvel over- som undersiden af bladene.

Effekter:
Comet har effekt mod en lang række sygdomme i korn (se tabel), desuden kan en behandling med Comet i nogle tilfælde have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, selv om der ikke er synlige angreb af svampesygdomme.
 
Effekterne på meldug (hvede og byg), hvedegråplet, hvedebrunplet, hvedebladplet og ramularia i byg må pga. resistens forventes at være svage
I frøgræs har Comet god effekt overfor kronrust i rajgræs, dreschlera bladplet i svingel, mastigosporium bladplet i hundegræs samt rust i engrapgræs.

Anvendelse:
Korn:
Comet kan anvendes fra begyndende strækningsvækst vækststadium 30 og indtil begyndende kernedannelse vækststadium 69 i hvede, byg, rug, triticale og havre.
Comet  optages  hurtigt  i  bladene  og  er  regnfast  efter  indtørring  af  sprøjtevæsken. Vær opmærksom på om eventuelle blandingspartnere kræver en længere periode for at være regnfast. Virkningen af en behandling med 1,0 l/ha Comet i strækningsfasen vil være 3 – 5 uger afhængig af smittetryk, de klimatiske forhold, sortens modtagelighed, udvikling af symptomer samt afgrødens tilvæksthastighed.
Comet bør altid tankblandes med et kornfungicid med en anden virkningsmekanisme som er effektiv mod de relevante svampesygdomme f.eks. Bell. Undgå sprøjtning med strobilurinholdige produkter mere end 1 gang pr. vækstsæson i byg og anvend strobilurinholdige produkterforebyggende eller så tidligt som muligt i infektionsforløbet.
 
Comet har alene god effekt mod en række sygdomme i frøgræs, og ofte vil 1 behandling med halv til hel dosis være tilstrækkeligt. En bredere effekt kan opnås ved blanding med Bell. Ved blanding med Bell mindskes risikoen for resistens opbygning tilligemed.
 
Der er ikke konstateret skader på afgrøderne som følge af sprøjtning med Comet, men svampemidler herunder Comet bør ikke udbringes under meget tørre og varme forhold med kraftig sol indstråling. Undgå at sprøjte på en stresset afgrøde f.eks. som følge af tørke eller en ukrudts sprøjtning.

Resistens:
For  mange  fungicider  er  der  risiko  for  forekomst  af  biotyper,  der  er  modstandsdygtige (resistente) overfor de anvendte aktivstoffer.
Comet (pyraclostrobin) tilhører gruppen af strobiluriner (FRAC gruppe 11), som vurderes at have en høj risiko for udvikling af resistens. I Danmark er der fundet resistens overfor hvedens gråplet, hvedebladplet, meldug og ramularia i korn.
Gentagne behandlinger med midler med samme virkemekanisme øger risikoen for udvikling af resistens. For at undgå udvikling af resistens må dette produkt eller andre produkter, der indeholder pyraclostrobin, ikke anvendes mere end 2 gange per sæson, i byg dog kun 1 gang per sæson.
For at mindske risikoen for udvikling af resistens anbefales det at blande med eller skifte mellem midler med andre virkemekanismer, som har god effekt over for de aktuelle arter.
Risikoen for resistens hos fungicider kan nedsættes ved sprøjtning tidligt i infektionsforløbet.

Blanding
Comet  kan  blandes  med  Bell,  Opus,  Opera,  Juventus  90,  Flexity,  Ceando,  Fastac  50, Cycocel 750, Medax Top og Terpal. Som hovedregel tilsættes blandingspartneren til sidst.
Det er altid vigtigt at følge vejledningen på blandingspartnerens etikette. Alle tankblandinger udsprøjtes straks.

Sprøjteteknik:
Comet skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.
Udbringning  skal  altid  tilpasses  afgrødens  udvikling  mht.  højde,  tæthed,  fugtighed,  ol.
Udbringning af sprøjtemidler skal til hver en tid ske på en sådan måde, at overlapning i marken  samt spild uden for området begrænses til et minimum, og at afdrift til omgivelserne undgås.
Vindhastigheden skal altid være lav (< 4 m/s) på behandlingstidspunktet, og low-drift dyser bør så vidt muligt anvendes, for yderligere at reducere risikoen for afdrift.
Valg af dyse tilpasses opgaven og der findes en lang række fabrikater på markedet, der opfylder gældende regler. Nedenstående angiver eksempler på mulige dyser.
 
Tilberedning af sprøjtevæske:
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Ved  anvendelse  af  præparatfyldeudstyr  og  flydende  præparater  påfyldes  den  ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken.
Efterfølgende skyldes præparatfyldeudstyret, samt tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Comet i fyldestationen.
Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst inden den endelige tankblanding er udført.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtetank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal. Generelt bør der være konstant omrøring under udbringning og kørsel og sprøjtevæsken udsprøjtes straks efter tilberedningen.

Rengøring
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen.
En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag.
Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således at restsprøjtevæske kan fortyndes og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøministeriets vejleding om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 14. december 2012.

Tom emballage:
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse.
Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.
P501 Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler foraffaldshåndtering.

Lagring:
Comet bør opbevares frostfrist i uåbnet original emballage beskyttet mod direkte sollys og andre varme kilder og ikke over 40 °C. Ved korrekt opbevaring er produktet holdbart i minimum 2 år fra produktionsdatoen.

Producenten  fralægger  sig  ethvert  ansvar  for  produktets  effekt,  samt  skader,  herunder følgeskader, der er opstået gennem ikke forskriftsmæssig opbevaring og/eller anvendelse af produktet.
Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede0.5 - 1 l30 - 7135
Vårhvede0.5 - 1 l30 - 7135
Vårbyg0.5 - 1 l30 - 5942
Vinterbyg0.5 - 1 l30 - 5942
Vårhavre0.5 - 1 l30 - 5942
Vinterhavre0.5 - 1 l30 - 5942
Vinterrug0.5 - 1 l30 - 5942
Vintertriticale0.5 - 1 l30 - 5942
Vårtriticale0.5 - 1 l30 - 5942
Majs0.5 - 0.8 l31 - 5565