Folicur Xpert

Producent
BAYER
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
18-575
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, rug, havre, byg, triticale med og uden udlæg samt raps og frøgræs.
 
Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten (P101).
VED eksponering eller mistanke om eksponering: Søg lægehjælp (P308+P313).
Alt tilsmudset tøj tages af og vaskes inden genanvendelse (P362+P364).

BRUGSANVISNING

Anvendelsesområde
Folicur®  Xpert  er  et  bredtvirkende  svampemiddel  til  bekæmpelse  af  sygdomme  i  hvede,  rug,  havre,  byg,  triticale  med  og  uden  udlæg  samt  raps  og  frøgræs.  Folicur  Xpert  er  godkendt  til  følgende formål:
 
Hvede, Byg, Havre, Rug, Triticale med og uden udlæg
Maks. dosis/behandling: 0,5 l/ha
Maks. dosis/sæson: 1,0 l/ha
 
Raps
Bekæmpelse af Phoma og lys bladplet med start om efteråret
Efterår vækststadie 14-20 max 0,78 l/ha
Forår vækststadie 31-32 max 0,32 l/ha
Maks. 1,1 l/ha hvis der startes efterår
Bekæmpelse af svampe forår i vækststadie 31-69
Maks. 2 x 0,78 l/ha
 
Frøgræs
Maks. dosis/behandling: 0,5 l/ha
Maks. dosis/sæson: 1,0 l/ha
 
Virkemåde
Folicur Xpert består af to aktivstoffer, begge fra gruppen af triazoler:
Prothioconazol og Tebuconazol

Kombinationen af de to virkstoffer betyder, at Folicur Xpert virker både forebyggende og kurativt mod en række svampesygdomme. Begge stoffer virker systemisk og fordeles i bladene med saftstrømmen.
Den bedste effekt opnås ved at foretage behandling på et tidligt tidspunkt i svampens udviklingsstadium. Folicur Xpert bør anvendes ved begyndende angreb eller efter udslag fra prognosemodeller baseret på risikovurdering.
Virkningsperioden for Folicur Xpert afhænger af forhold som behandlingstidpunkt, dosering, afgrødens udviklingsstadium og væksthastighed, infektionstryk samt klima.
Regn 1-2 timer efter behandlingen påvirker ikke den biologiske virkning.

Anvisninger
Godkendelsen af Folicur Xpert giver nedenstående retningslinjer for anvendelse i de respektive afgrøder.

Hvede
I hvede anvendes Folicur Xpert i vækststadie 30-69. Maximalt 2 behandlinger pr. vækstsæson.
Mod meldug, gulrust og brunrust sprøjtes, når de første sygdomstegn viser sig i marken.
Mod hvedebrunplet og hvedegråplet (Septoria) sprøjtes efter risikovurdering eventuelt ved begyndende angreb. Tidlig behandling kan have sanerende effekt. For at opnå beskyttelse af de øverste blade og akset, behandles fra vækststadie 37 frem til vækststadie 69.
Mod  hvedebladplet  behandles  ved  de  første  sygdomstegn.  Behov  for  tidlig  behandling  i  foråret  kan  navnlig  opstå  i  hvedesædskifter med reduceret jordbehandling.

Byg
I byg anvendes Folicur Xpert i vækststadie 30-61. Maximalt 2 behandlinger pr. vækstsæson. Mod bygrust, bygbladplet, meldug, skoldplet og Ramularia sprøjtes ved begyndende angreb eller efter varsling.

Havre
I  havre  anvendes  Folicur  Xpert  i  vækststadie  30-61.  Maximalt  2  behandlinger  pr.  vækstsæson.  Mod  meldug  og  rust  sprøjtes ved begyndende angreb eller efter varsling.

Rug
I  rug  anvendes  Folicur  Xpert  i  vækststadie  30-69.  Maximalt  2  behandlinger  pr.  vækstsæson.  Mod  meldug,  rust  og  skoldplet behandles ved begyndende angreb eller efter varsling.  

Triticale
I  triticale  anvendes  Folicur  Xpert  i  vækststadie  30-69.  Maximalt  2  behandlinger  pr.  vækstsæson.  Mod  meldug,  rust,  hvedebrunplet  og skoldplet behandles ved begyndende angreb eller efter varsling.

Raps
I vinterraps anvendes Folicur Xpert mod rodhalsråd (Phoma) og lys bladplet om efteråret i vækststadie 14-20. Der kan følges op om foråret fra vækststadie 31-32 for at opnå effektiv bekæmpelse. Anvend højst 1,1 l/ha fordelt på efterår og forår.
Vær opmærksom på, at behandling om efteråret kan medføre lavere plantehøjde. Dette har ingen negativ indflydelse på overvintringsevnen eller væksten i foråret.
Om  foråret  kan  vinterraps  behandles  i  vækststadie  31-69  og  vårraps  i  vækststadie  13-69.  Gråskimmel  og  lys  bladplet  kan forekomme gennem hele foråret. Mod storknoldet knoldbægersvamp sprøjtes bedst på stadium 65 (fuld blomstring).
Skulpesvamp bekæmpes ved sprøjtning på stadium 69 (afsluttet blomstring). Ved tidligere behandlingstidspunkt opnås en sideeffekt mod skulpesvamp. Behandles raps flere gange om foråret, må maksimalt anvendes 1,56 l/ha fordelt over to behandlinger.

Frøgræs
I frøgræs anvendes Folicur Xpert i vækststadie 30-69. Maximalt 2 behandlinger pr. vækstsæson. Mod meldug, rust,
Mastigosporium og bladpletsygdomme.
 
Sprøjteteknik
Folicur Xpert skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op  til  de  standarder  og  specifikationer,  som  er  givet  af  sprøjteproducenten.  Ved  påfyldning  af  marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr. Der benyttes 100 - 300 l vand/ha.
 
Ved  behandling  af  tætte  afgrøder  kan  vandmængden  øges  og  kørehastigheden  sænkes  for  at  forbedre nedtrængning af sprøjtevæsken i afgrøden.
I  mange  situationer  vil  det  være  muligt  at  anbefale  en  lavere  dosering  end  den  maximalt  godkendte.  Ved  anvendelse  af  lavere  doseringer,  skal  der  tages  højde  for  den  pågældende  svampesygdom  og  dens  udvikling,  afgrødens  størrelse,  samt  øvrige  behandlinger.  Anvendelsen  af  nedsatte  doseringer  forudsætter  rettidig  behandling.  Bedst  virkning  opnås  under  optimale  behandlingsbetingelser.

Optimale virkningsbetingelser
 
Temperatur: 15-18°C
Luftfugtighed: Over 70%
Tørvejr efter sprøjtningen: 2 timer
Afgrøde: God vækst

Folicur Xpert kan anbefales udsprøjtet når afgrøden er i vækst og temperaturen er mindst 6°C.
Sørg for mindst 1 times tørvejr efter behandlingen.
Der er også virkning, selv om de optimale virkningsbetingelser ikke er tilstede, men det begrænser muligheden for at anvende nedsatte doseringer.
Behandling på saftspændte planter giver den hurtigste optagelse og den bedste fordeling i planterne. Undgå sprøjtning under ekstreme vejrforhold, f.eks. tørke med stærkt solskin og temperatur over 25°C.

Fremstilling af sprøjtevæsken
Anvend en rengjort sprøjte. Folicur Xpert tilsættes i sprøjtens fyldeudstyr samtidig med vandpå-fyldning og omrøring.
Ved  tankblanding  bør  det  først  tilsatte  middel  være  væk  fra  fyldeudstyret  inden  næste  middel  tilsættes. Foretag konstant omrøring af sprøjtevæsken under transport og udsprøjtning.
Ved håndtering af plantebeskyttelsesmidler anvendes personligt beskyttelsesudstyr, såsom eg-nede handsker og briller.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter  endt  sprøjtearbejde  skal  sprøjten  og  traktor  rengøres  enten  i  marken  eller  på  vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag.
Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være  monteret  med  separat  vandtank  med  tilstrækkelig  kapacitet  således,  at  restsprøjtvæske  kan  fortyndes,  og  der  kan  foretages  en  grundig  rengøring  i  marken.  Restsprøjtevæske  skal  på  passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at de maksimalt  tilladte  dosering  for  det  pågældende  middel  herved  overskrides).  Rengøring  i  øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
Der bør anvendes et ammoniumbaseret rengøringsmiddel f.eks. All Clear Extra.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1598 af 18. december 2014.

Blandbarhed
Folicur  Xpert  kan  blandes  med  relevante  herbicider,  fungicider  og  insekticider  samt  med Mangansulfat af god kvalitet.
Eksempler på mulige tankblandninger:
Herbicider: Hussar OD, Starane®XL, Express®, Ally®, Primera Super og MCPA-holdige produkter.
Fungicider: Folicur, Proline, Prosaro, strobilurinholdige produkter og andre gængse svampemidler.
Insekticider: Biscaya, Pyrethroider.
Vækstreguleringsmidler: Cerone, Moddus®, Medax® Top og Terpal®.

Følg altid etikettens anvisninger for blandingspartnere.
Hvis Folicur Xpert blandes eller anvendes i sekvens med andre produkter, der indeholder epoxiconazol,  propiconazol,  tebuconazol  eller  difenoconazol,  skal  der  tages  højde  for,  at  den  totale  
mængde  aktivstof  ikke  må  overskride,  hvad  der  svarer  til  1  normaldosering  (1  N)  per  sæson.  
Tabellen angiver, hvad normaldoseringen (1N=100%) er for de 4 aktivstoffer.
Hvis man f.eks. bruger 0,5 l Folicur Xpert (= 80 g tebuconazol) i hvede, svarer dette til 32% af tebuconazols normaldosering (250 g). Man har derefter mulighed for yderligere at bruge 68% af de nævnte aktivstoffer i tabellen. Sæsonen går fra såning til høst.
 
Resistens
De to aktivstoffer i Folicur Xpert (Prothioconazol og Tebuconazol) hører til gruppen af DMI-fungicider  (FRAC  gruppe  3).  Risikoen  for  resistensudvikling  hos  denne  gruppe  vurderes  at  være  moderat.
Gentagen anvendelse af samme middel eller midler med samme virkemekanisme kan resultere i  dannelse  af  resistens.  For  at  undgå  dette,  anbefales  det  med  jævne  mellemrum  at  anvende  midler  med  anden  virkemekanisme  enten  i  form  af  en  tankblanding,  eller  ved  at  skifte  middel  med jævne mellemrum.
For  at  mindske  risikoen  for  resistensudvikling  bør  produkter,  der  indeholder  det  samme  DMI-produkt maximalt anvendes 2 gange pr. sæson.
Det kan ikke udelukkes, at svampe udvikler nedsat følsomhed mod Folicur Xpert.
Sælger kan ikke drages til ansvar for manglende effekt ved en evt. nedsat følsomhed.
 
Opbevaring
Bør opbevares køligt og frostfrit.

Rester og tom emballage
Indholdet/beholderen  bortskaffes  i  overensstemmelse  med  kommunale  regler  for  affaldshåndtering (P501):
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

Ansvar
Da midlet anvendes under biologiske forhold, vil der optræde naturlige udsving i virkningen. Det kan ikke udelukkes, at der også kan komme større udsving end de omfattende afprøvninger har vist.
Bayer fralægger sig ethvert ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet.
Det gælder også ved anvendelse under unormale kulturbetingelser.
 
 
Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterhvede0.5 l30 - 69
Vårhvede0.5 l30 - 69
Vinterrug0.5 l30 - 69
Forårsrug0.5 l30 - 69
Vårhavre0.5 l30 - 61
Vinterhavre0.5 l30 - 61
Vårbyg0.5 l30 - 61
Vinterbyg0.5 l30 - 61
Vintertriticale0.5 l30 - 69
Vårtriticale0.5 l30 - 69
Vinterraps0.78 l31 - 69
Vårraps0.78 l31 - 69
Frøgræs0.5 l30 - 69
Vinterraps0.78 l14 - 20
Vårraps0.78 l14 - 20
Vinterraps0.32 l31 - 32
Vårraps0.32 l31 - 32