LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid

Producent
LFS Kemi
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
318-189
Aktive materialer
Links
Brugsanvisning

Virkningsmekanismer:
LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid består af 3 aktive stoffer, Boscalid, Epoxiconazol og Pyraclostrobin, der hver virker på forskellig måde.
Boscalid tilhører carboxamid gruppen. Boscalid optages hurtigt i planten efter udsprøjtningen. Boscalid er systemisk og spredes translaminært igennem bladet til modsatte side og transporteres med saftstrømmen imod bladspidserne. På denne måde beskyttes også ikke behandlet bladmateriale. Boscalid virker ved at blokere for eletrontransporten i mitokondrierne og påvirker dermed svampens ånding og opbygning af energi.
Epoxiconazol tilhører triazol gruppen. Den primære virkemåde er at blokere dannelsen af ergosterol, der igen medfører en ophobning af ikke funktionelle steroler. Herved forstyrres cellemembrandannelsen, hvorved væksten forhindres. Epoxiconazol optages i bladene og fordeles systemisk ud mod blad- og skudspidser. Den systemiske virkning sikrer en god helbredende virkning og sikrer samtidig en hvis beskyttelse af nyvækst mod svampeangreb.
Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner og virker ved at blokere for elektrontransporten i mitokondrierne og påvirker dermed svampens ånding og opbygning af energi. Pyraclostrobin absorberes meget hurtigt i vokslaget efter udsprøjtningen. Ved forebyggende  behandlinger  forhindres  infektion  på  det  tidligst  mulige  tidspunkt;  når  svampesporerne  spirer  i  bladet.  Ved behandling efter infektion hæmmes svampens videre udbredelse i bladet. Det aktive stof frigives, fordeles og absorberes løbende på og i plantevævet.

Effekter:
LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid er et svampemiddel med en særdeles god effekt mod en lang række sygdomme i korn (se tabel), desuden kan en behandling med LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid i nogle tilfælde have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, selv om der ikke er synlige angreb af svampesygdomme.
Epoxiconazol har god effekt på septoria (hvedegråplet, hvedebrunplet), rustsygdomme, bygbladplet og skoldplet. Boscalid har god  effekt  på  septoria  (hvedegråplet),  bygbladplet,  Ramularia,  fysiologiske  pletter  samt  nogen  effekt  på  knækkefodsyge.
Pyraclostrobin har god effekt på rustsygdomme, bygbladplet og skoldplet.

Anvendelse:
LFS  Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid  kan  anvendes  fra  begyndende  strækningsvækst  vækststadium  30  og  indtil begyndende kernedannelse vækststadium 71. LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid har både forebyggende og kurativ effekt på svampesygdomme, dog anbefales det altid at behandle på tidlige angreb, for at opnå den bedste effekt. Virkningstiden er afhængig af smittetryk, afgrødens udvikling samt de vejrmæssige forhold, men 2,5 l/ha LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+ Boscalid vil være i stand til at kontrollere bladsygdomme effektivt i op til 3-4 uger efter behandling. Virkningen øges med høj luftfugtighed og ved behandling af saftspændte planter i god vækst. LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid optages hurtigt i planten og er regnfast straks efter indtørring af sprøjtevæsken.
I hvede, vinterbyg, rug og triticale kan tidlige angreb af bladsygdomme på vækststadium (31-37) behandles. Behandling kan foregå som en splitbehandling, hvor den efterfølgende sprøjtning foretages under eller efter skridning. I nogle situationer vil en enkelt behandling på vs. 39-59 være tilstrækkeligt.
For at få effekt mod knækkefodsyge skal behandlingen ske i vækststadium 30-32. For at få tilstrækkelig effekt mod meldug bør LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid blandes med et egnet meldug middel f.eks. Flexity.
 
Resistens:
For  mange  fungicider  er  der  risiko  for  forekomst  af  biotyper,  der  er  modstandsdygtige  (resistente)  overfor  de  anvendte aktivstoffer.
Der er 3 aktivstoffer i LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid: Boscalid tilhører gruppen af carboxamider, såkaldte SDHI fungicider (FRAC gruppe 7), som vurderes at have middel til høj risiko for udvikling af resisten.
Epoxiconazol tilhører gruppen af triazoler, såkaldte DMI fungicider (FRAC gruppe 3), som vurderes at have middel risiko for udvikling af resisten. Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner såkaldte Qol fungicider (FRAC gruppe 11), som vurderes at have høj risiko for udvikling af resistens.
For visse aktivstoffer i gruppen af DMI fungicider er der konstateret vigende effekter overfor hvedegråplet. Der er udbredt resistens overfor strobilurinerne hos visse plantesygdomme såsom hvedegråplet, hvedebladplet og ramularia. I produkter såsom
LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid, der er formuleret med flere aktivstoffer med forskellige virkemekanismer, er risikoen for resistensudvikling mindre. Anvendelse af LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid bør dog altid ske sammen med andre kulturtekniske metoder og om nødvendigt sammen med svampemidler med anden virkemekaniske.
Risikoen for resistens hos fungicider kan nedsættes ved sprøjtning tidligt i vækstforløbet/infektionsforløbet.

Blanding:
LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid kan blandes med Flexity, Juventus 90, Cycocel produkter, Medax Top, Terpal og Fastac 50. Anvendes LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid sammen med Terpal, skal Terpal tilsættes til sidst.

Sprøjteteknik
LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op  til  de  standarder  og  specifikationer,  som  er  givet  af  sprøjteproducenten.  Ved  påfyldning  af  marksprøjte  skal  anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.
Udbringning skal altid tilpasses afgrødens udvikling mht. højde, tæthed, fugtighed, ol. Udbringning af sprøjtemidler skal til enhver tid ske på en sådan måde, at overlapning i marken samt spild uden for området begrænses til et minimum, og at afdrift til omgivelserne undgås.
Vindhastigheden skal altid være lav (<4 m/s) på behandlingstidspunktet, og low-drift dyser bør så vidt muligt anvendes, for yderligere at reducere risikoen for afdrift.
Valg af dyse tilpasse opgaven og der findes en lang række fabrikater på markedet, der opfylder gældende regler.
Nedenstående angiver eksempler på mulige dyser.
 
Tilberedning af sprøjtevæske:
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.
Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken.
Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid i fyldestationen.
Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst inden den endelige tankblanding er udført.
Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtetank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.
Generelt bør der være konstant omrøring under udbringning og kørsel og sprøjtevæsken udsprøjtes straks efter tilberedningen.
 
Rengøring
Efter endt sprøjtning skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og sprøjten skal været monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således at restsprøjtevæske kan fortyndes og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring  i  øvrigt  foretages  med  egnede  rengøringsmidler  (se  evt.  etiketten  på  det  sidst  anvendte  middel  for  specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøministeriets vejledning om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009.

Tom emballage:
Rester   skal   afleveres   til   den   kommunale   affaldsordning   for   farligt   affald.   Tomme   beholdere   kan   bortskaffes   med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Lagring:
LFS Epoxiconazol+Pyraclostrobin+Boscalid bør opbevares frostfrit i uåbnet original emballage beskyttet mod direkte sollys og andre varmekilder. Ved korrekt opbevaring er produktet holdbart i minimum 2 år fra produktionsdatoen.
 
 
Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterhvede1.25 - 2.5 l30 - 32
Vårhvede1.25 - 2.5 l30 - 32
Vinterhvede1.25 - 2.5 l30 - 71
Vårhvede1.25 - 2.5 l30 - 71
Vårbyg1.25 - 2.5 l30 - 65
Vinterbyg1.25 - 2.5 l30 - 65
Vårhavre1.25 - 2.5 l30 - 65
Vinterhavre1.25 - 2.5 l30 - 65
Vinterrug1.25 - 2.5 l30 - 32
Vinterrug1.25 - 2.5 l30 - 71
Vintertriticale1.25 - 2.5 l30 - 32
Vårtriticale1.25 - 2.5 l30 - 32
Vintertriticale1.25 - 2.5 l30 - 71
Vårtriticale1.25 - 2.5 l30 - 71