Meldug

Meldug på korn ses som hvide kolonier på blade og stængler. Ved stærke angreb kan de flyde sammen til hele belægninger. Angreb starter ofte, hvor plantebestanden er tæt, f.eks. ved hegn. De nederste plantedele angribes først. Angreb kan ses i hele vækstperioden. Udbyttetabet ved meldugangreb er ofte på 10 %, men tab op til 25 % er set. Der findes flere anerkendte sprøjtemidler - anvend bekæmpelsesvejledningen for at få beregnet bekæmpelsesbehov og dosering.
Mykologi
På de overfladiske hyfer dannes tætsiddende kølleformede konidiebærere. På disse dannes konidiekæder, hvor konidierne er fæstnet til hinanden. Konidierne er af størrelsesordenen 8-10 µm x 25-30 µm. Under danske forhold dannes i juni-juli måned kleistothecier, der er resultatet af svampens kønnede cyklus. Umodne kleistothecier er små, lyse og runde. Modne kleistothecier er synlige uden brug af forstørrelsesglas. De ses som brun-sorte prikker i gamle kolonier. Systematik: Ascomycotina, Plectomycetes, Erysiphales, Erysiphaceae.
Symptomer
Angreb starter ofte, hvor plantebestanden er tæt. De nederste plantedele angribes først. På stængler og blade ses hvide, melede kolonier, der ved stærke angreb flyder sammen til hele belægninger. Især grønskud angribes, da ungt plantevæv er mere modtageligt end ældre. Ved stærke angreb kan akset også angribes. Ældre meldugpustler bliver grå-brune, og der kan dannes små sorte knappenålsstore frugtlegemer (kleistothecier), hvilket er tegn på, at svampen har gennemgået sit kønnede stadium. I forbindelse med plantens afværgereaktioner over for meldugangreb kan der i byg fremkomme gule (klorotiske) pletter på bladene eller brune pletter (nekroser), hvori der med lup kan ses mycelium af meldug. Forvekslinger: Meldugafværgesymptomet kan forveksles med angreb af bygbladplet (plettypen).
Angrebstidspunkt
Smitte sker i hele vækstperioden. I vintersæd kan der om efteråret forekomme angreb, først og fremmest i vinterbyg. Angreb ses især i tidligt såede vintersædmarker, der smittes med meldug fra spildkorn. I vårsæd kan de første symptomer tidligst erkendes ca. 3 uger efter fremspiring.
Biologi
Svampen kan kun leve på levende plantemateriale. Smittekilder til vårsæd er derfor spildplanter samt vintersæd. Svampen spredes med vinden over store afstande - op til 600-800 km. Smitte sker således fra bl.a. både England og Tyskland. Spildkornsplanter vedligeholder efter høst smitstof, hvorfra fremspirende vintersæd smittes. Vintersæden kan også smittes fra kleistothecier (ascosporer), men omfanget heraf er usikkert. Om foråret kan melduggen overføres fra vinter- til vårsæd. Fjernsmitten kommer ca. 10-14 dage senere end smitten fra den danske vintersæd. Klimakrav: Meldug trives bedst under vekslende vejrbetingelser. Ved 20-25°C udvikler svampen sig hurtigst. Sporeproduktionen fremmes af fugtighed, mens sporespredning bedst sker i tørt og blæsende vejr. Tiden fra smitte til symptomer kan ses (inkubationstiden) er kortest ved høje temperaturer; ved 20°C 5-6 dage, mens den ved 5°C er 14 dage. Sporeproduktionen kan fortsætte i perioder uden frost. Kraftig nedbør fjerner sporerne fra luften og beskadiger myceliet. Perioder med frost i det tidlige forår virker stærkt hæmmende på svampen.