Svinemælk

Sonchus

Svinemælk, slægt af kurvblomster med 62 arter i Europa, Middelhavsområdet, Asien, tropisk Afrika m.m., herunder 11 buskagtige arter, som ofte udskilles i slægten Dendrosonchus. De øvrige Sonchus-arter er urter. Slægten har mælkesaft og gule kurve. I Danmark findes fire arter, hvoraf de enårige alm. svinemælk (Sonchus oleraceus) og ru svinemælk (S. asper) samt den flerårige agersvinemælk (S. arvensis) er typiske ukrudtsplanter. Den op til 2,5 m høje, flerårige kærsvinemælk (S. palustris) forekommer ret hyppigt langs beskyttede kyster i Østdanmark.

 

Plantebeskyttelsesmidler